Delårsrapport 1. kvartal 2012
Rapporten er vedhæftet som PDF-fil i sin fulde ordlyd.
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
_______________________________________________________________________________
Meddelelse nr. 11
15. maj 2012
Delårsrapport 1. kvartal 2012
Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for 1. kvartal 2012. Delårsrapporten følger vedhæftet som PDF-fil og har følgende hovedpunkter:
Hoved-/nøgletal (USD mio.) | ||
1. kvartal 2012 | 1. kvartal 2011 | |
EBITDA | ||
Koncernen | 50 | 48 |
EBITDA | ||
Tørlast | 40 | 44 |
Tank | 12 | 7 |
EBIT (før nedskrivninger) | ||
Koncernen | 25 | 30 |
Nedskrivninger | ||
Skibe m.v. | -300 | |
EBIT (efter nedskrivninger) | ||
Koncernen | -275 | 30 |
Teoretisk NAV | ||
DKK pr. aktie | 237 | 275 |
Afdækning | 2012 | 2013 |
Tørlast | 81% | 40% |
Tank | 20% | 7% |
Forventninger 2012 | ||
EBITDA | 110-150 | |
EBIT (før nedskrivninger) | 20-60 | |
NORDEN fik i et svagt marked som forventet et stærkt driftsresultat i 1. kvartal 2012 på USD 50 mio. mod USD 62 mio. i 4. kvartal 2011 og USD 48 mio. i 1. kvartal 2011. Indtjeningen er et resultat af høj afdækning i Tørlast til niveauer, der er betydeligt over markedet, samt en indtjening i Tank på niveau med budgetraterne for 2012.
Driftsindtjeningen i Tørlastafdelingen (EBITDA) blev i 1. kvartal USD 40 mio., mens Tanks driftsindtjening blev USD 12 mio. Korrigeret for engangsindtægter er Tank og Tørlasts indtjening i årets første kvartal henholdsvis USD 7,5 mio. og USD 4,5 mio. bedre end samme periode sidste år.
Pengestrømme fra driften var USD 40 mio. i 1. kvartal 2012.
Det primære driftsresultat (EBIT) før nedskrivninger blev i 1. kvartal USD 25 mio. (USD 30 mio.), hvilket var som ventet.
Markedsværdierne på skibe er faldet kraftigt i løbet af kvartalet, og som følge heraf lå mæglervurderingerne af Rederiets skibe USD 361 mio. under de regnskabsmæssige værdier og kostpriser for nybygninger ved udgangen af marts mod USD 217 mio. ved starten af året. Rederiet har foretaget nedskrivningstest og fundet behov for nedskrivning på i alt USD 300 mio. Nedskrivningen har ingen indflydelse på driftsindtjening, pengestrømme eller låneaftaler, og NORDEN er fortsat i en meget stærk finansiel position med en soliditet på 85% og beholdning af likvider og værdipapirer på USD 450 mio.
Som følge af de faldende skibspriser faldt total teoretisk Net Asset Value (NAV) til DKK 237 pr. aktie mod DKK 258 ved starten af året. Total teoretisk Net Asset Value er nu på niveau med den nedskrevne egenkapital pr. aktie.
Afdækningen i Tørlast er fortsat høj – 81% for resten af 2012 – mens Tankafdelingen med kun 20% afdækning for resten af 2012 er positioneret til stigende fragtrater.
NORDEN fastholder forventningerne til EBITDA på USD 110-150 mio. Som følge af nedskrivningen på skibe reduceres årets afskrivninger, og forventningen til EBIT før nedskrivning hæves derfor til USD 20-60 mio.
Adm. direktør Carsten Mortensen udtaler: "Vi kan kun være tilfredse med, at NORDEN er kommet godt i gang med 2012 og i meget vanskelige markeder forbedrer driftsindtjening og cash-flow. Vi fastholder årets forventninger om en driftsindtjening (EBITDA) på USD 110-150 mio. og har herudover nedskrevet flåden til en regnskabsmæssig værdi, der bedre flugter med de skønnede værdier. Det er et naturligt skridt i lyset af de pressede markeder og faldende skibspriser og reflekterer, at NORDEN har kontraheret skibe også på toppen af markedet i 2007-08. De nuværende lave skibspriser giver til gengæld særlige muligheder for et kapitalstærkt rederi som NORDEN."
NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference, hvor adm. direktør Carsten Mortensen, finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen og Senior Vice President Martin Badsted gennemgår rapporten. Danske deltagere skal senest kl. 15.25 (CET) ringe på telefon +45 3271 4767, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 207 509 5139 eller +1 718 354 1226 inden 15.25 (CET). Telekonferencen kan følges live på www.ds-norden.com, hvor præsentationen også er tilgængelig.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Carsten Mortensen, telefon +45 3315 0451.
_______________________________________________________________________________
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Strandvejen 52
2900 HELLERUP
CVR-nr. 67758919
www.ds-norden.com