Delårsrapport 3. kvartal 2011
Rapporten er vedhæftet som PDF-fil i sin fulde ordlyd.
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
_______________________________________________________________________________
Meddelelse nr. 35
15. november 2011
Delårsrapport 3. kvartal 2011
Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for 3. kvartal 2011. Delårsrapporten følger i sin helhed som vedhæftet PDF-fil og rummer følgende hovedpunkter:
Hoved-/nøgletal (USD mio.) | ||
3. kvartal 2011 | 1/1-30/9 2011 | |
EBITDA | ||
Koncernen | 36 | 124 |
EBITDA | ||
Tørlast | 35 | 111 |
Tank | 3 | 22 |
EBIT | ||
Koncernen | 15 | 66 |
Teoretisk NAV | ||
DKK pr. aktie | 249 | |
Afdækning | 2012 | 2013 |
Tørlast | 57% | 33% |
Tank | 14% | 4% |
Forventninger 2011 | ||
EBITDA | 160-180 | |
EBIT | 80-100 |
Hovedpunkter:
NORDEN justerer sine forventninger for helåret takket være lidt bedre resultater end ventet år til dato samt udsigten til et solidt fjerde kvartal.
NORDENs driftsindtjening (EBITDA) blev i 3. kvartal USD 36 mio., svarende til en fremgang på USD 14 mio. i forhold til 3. kvartal 2010.
EBITDA i Tørlast blev USD 35 mio. mod USD 27 mio. samme periode sidste år. T/C-indsejlingen pr. skibsdag var 25% bedre end markedsraterne, hvilket primært kan tilskrives en høj afdækning til fornuftige rateniveauer. Tank opnåede fornuftige resultater på trods af de svage markeder, og EBITDA for kvartalet blev USD 3 mio. mod et tab på USD 2 mio. i 3. kvartal 2010.
NORDENs EBITDA år til dato blev USD 124 mio. Eksklusive engangsindtægter var EBITDA 4% lavere end sidste år grundet dårligere markedsforhold.
Som følge af højere afskrivninger på grund af flådevækst blev det primære driftsresultat (EBIT) i 3. kvartal USD 15 mio. (USD 45 mio. i 3. kvartal 2010, hvoraf USD 32 mio. var relateret til avancer på skibssalg). Eksklusive avancer på skibssalg steg EBIT med 12%.
Teoretisk Net Asset Value (NAV) var DKK 249 pr. aktie mod DKK 246 pr. aktie ved udgangen af 2. kvartal. Stigningen skyldes en højere USD/DKK-kurs, som mere end opvejer den lavere markedsværdi af flåden og certepartierne med købsoption. Afdækningen for resten af 2011 er 104% i Tørlast og 42% i Tank. Afdækningen for 2012 er steget til 57% i Tørlast og 14% i Tank.
NORDEN justerer sine forventninger for helåret til et EBITDA på USD 160-180 mio. (tidligere USD 135-175 mio.) og et EBIT på USD 80-100 mio. (tidligere USD 55-95 mio.).
Adm. direktør Carsten Mortensen udtaler: "Både Tørlast og Tank forbedrede driftsindtjeningen i kvartalet, og Tørlast bliver ved at vinde markedsandele. I lyset af de makroøkonomiske usikkerheder og de aktuelle trykkede markedsforhold i tank er jeg tilfreds med, at vi kan opjustere forventningerne til helåret. Og da markederne fortsat ser udfordrende ud i 2012, er jeg også tilfreds med, at vi har kunnet øge den fremtidige afdækning til tilfredsstillende marginer."
NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference, hvor adm. direktør Carsten Mortensen, finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen og Senior Vice President Martin Badsted gennemgår rapporten. Danske deltagere skal senest kl. 15.25 (CET) ringe på telefon +45 3271 4767, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 208 817 9301 eller +1 718 354 1226 inden 15.25 (CET). Telekonferencen kan følges live på www.ds-norden.com, hvor præsentationen også er tilgængelig.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Carsten Mortensen, telefon +45 3315 0451.
_______________________________________________________________________________
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Strandvejen 52
2900 Hellerup
CVR-nr. 67758919
www.ds-norden.com