Delårsrapport 3. kvartal 2013
Rapporten er vedhæftet som PDF-fil i sin fulde ordlyd.
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
_______________________________________________________________________________
Meddelelse nr. 51
13. november 2013
Delårsrapport 3. kvartal 2013
Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for 3. kvartal 2013. Delårsrapporten følger vedhæftet som PDF-fil og har følgende hovedpunkter:
- EBITDA USD 19 mio. (Q3 2012: USD 23 mio.)
- Fortsat investeringsfokus i forventning om bedre markeder i de kommende år
- Investeringer i yderligere 5 ECO-skibe siden 2. kvartal bringer ordrebogen op på 29 skibe
- Markante ratestigninger i tørlast indikerer, at markedet er bedre balanceret end tidligere antaget
- Bedste Q3-spotmarked i tank siden 2008
- Skibsværdier steget med 5% i kvartalet – markedsværdier på niveau med bogførte værdier
- Forventninger præciseres: EBITDA USD 25-45 mio.
Adm. direktør Carsten Mortensen siger: ”I 3. kvartal gav markedet for alvor livstegn fra sig. På kort tid steg raterne for de store tørlastskibe kraftigt, hvilket også kom de mindre skibstyper til gode. Stigningen var kraftigere end ventet og viser, at forudsætningerne for en mere holdbar bedring er til stede. Inden for tank var der også positive takter, hvor rekordstor amerikansk eksport var med til at løfte markedet. Så selv om det fortsat er et udfordrende år, bekræfter kvartalet, at vi nærmer os en gradvis bedring af markederne.”
NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference, hvor adm. direktør Carsten Mortensen, finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen og koncerndirektør Martin Badsted gennemgår rapporten. Danske deltagere skal senest kl. 15.25 (CET) ringe på telefon +45 3272 8018, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 145 255 5131 eller +1 866 682 8490 inden 15.25 (CET). Telekonferencen kan følges live på www.ds-norden.com, hvor præsentationen også er tilgængelig.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Carsten Mortensen, telefon +45 3315 0451.
_______________________________________________________________________________
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Strandvejen 52
2900 HELLERUP
CVR-nr. 67758919
www.ds-norden.com