Delvist salg af Kristiansands Tankrederi A/S' aktiebesiddelse i NORDEN
Nedenstående er vedhæftet som PDF-fil.
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
_______________________________________________________________________________
NASDAQ OMX København A/S Meddelelse nr. 7
Nikolaj Plads 6 10. marts 2009
1067 København K
Delvist salg af Kristiansands Tankrederi A/S' aktiebesiddelse i NORDEN
Dampskibsselskabet NORDEN A/S (”NORDEN”) er af Kristiansands Tankrederi A/S
(”Kristiansand”) blevet orienteret om, at Kristiansand har besluttet, at en
Accelerated Book-built Offering (”ABO”) søges gennemført med henblik på at
sælge en del af dets aktiebesiddelse i NORDEN.
Kristiansand har oplyst, at det samlede udbud er på op til 4.723.060 stk.
aktier (men ikke mindre end 3.200.000 stk. aktier) i NORDEN. Kristiansand ejer
i dag (før ABO'en) 9.592.700 stk. aktier svarende til cirka 21,5 procent af den
samlede nominelle aktiekapital i NORDEN.
Kristiansand har aftalt med den arrangerende bank, at de ikke uden den
arrangerende banks samtykke vil afhænde yderligere aktier i NORDEN i perioden
mellem afslutningen på ABO'en og NORDEN's offentliggørelse af dets
halvårsregnskab for første halvår 2009 (forventes offentliggjort den 19. august
2009).
Kristiansand har desuden oplyst, at ønsket om at sælge en del af aktierne i
NORDEN skyldes, at NORDEN-aktierne udgør en relativt stor andel af
Kristiansands samlede aktiver.
Med venlig hilsen
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Mogens Hugo
Bestyrelsesformand
Kontaktpersoner på tlf. 3315 0451: Bestyrelsesformand Mogens Hugo og adm.
direktør Carsten Mortensen.
Denne meddelelse eller kopier heraf må ikke, direkte eller indirekte, blive
viderebragt, videresendt eller på anden måde distribueret til eller i USA,
Canada, Australien eller Japan eller i enhver anden jurisdiktion, hvor sådan
viderebringelse, videresendelse eller distribution er ulovlig. Manglende
overholdelse af denne begrænsning kan udgøre en overtrædelse af reglerne om
værdipapirhandel gældende i USA, Canada, Australien eller Japan eller reglerne
om værdipapirhandel i andre sådanne lande.
Aktierne omtalt i denne meddelelse bliver ikke registeret i henhold til United
States Securities Act af 1933 og må ikke udbydes eller sælges i USA medmindre
der foreligger en undtagelse i lovgivningen fra pligten til at registrere
aktierne.
_______________________________________________________________________________
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Strandvejen 52
2900 HELLERUP
www.ds-norden.com