Forløb af ordinær generalforsamling 2010

Report this content
Nedenstående er vedhæftet som PDF-fil.


Dampskibsselskabet NORDEN A/S
_______________________________________________________________________________


NASDAQ OMX København A/S                                      Meddelelse nr. 14
Nikolaj Plads 6                                                  22. april 2010
1067 København K


Ordinær generalforsamling i Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Torsdag den 22. april 2010 blev der afholdt ordinær generalforsamling i
Dampskibsselskabet NORDEN A/S, jf. selskabsmeddelelse nr. 11 af 25. marts 2010. 

Godkendelse af årsrapport
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten indeholdende ledelsesberetning,
koncernregnskab og moderselskabets årsregnskab, samt ledelses- og
revisionspåtegninger. 

Udbytte
Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud, herunder udbetaling af udbytte
på DKK 7 pr. aktie á DKK 1 blev vedtaget. 

Valg af medlemmer til bestyrelsen
Mogens Hugo og Alison J. F. Riegels blev genvalgt til bestyrelsen.

Valg af revisor
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som
Selskabets revisor. 

Ændring af vedtægter
De af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer blev vedtaget. Der var dog ikke
tilstrækkelig kapital repræsenteret på generalforsamlingen til at gennemføre
forslagene under punkt F.2, og der vil derfor inden 14 dage blive indkaldt til
en ekstraordinær generalforsamling til endelig vedtagelse. Forslagene til
vedtægtsændringer under punkt F.3 blev derimod endeligt vedtaget. 

Den fulde ordlyd af forslagene til vedtægtsændringer kan ses på Selskabets
hjemmeside www.ds-norden.com, se også selskabsmeddelelse nr. 11. 

Egne aktier
Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære
generalforsamling at lade Selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi
på indtil 10% af aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende
børskurs med en afvigelse på indtil 10%. 

Bemyndigelse til bestyrelsesformanden
Bestyrelsesformanden, eller den han måtte anmode herom, blev bemyndiget til at
anmelde det vedtagne og til at foretage de ændringer - herunder rettelser i de
udarbejdede dokumenter - som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre
myndigheder måtte kræve som betingelse for registrering. 

                               - - - o 0 o - - -

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Mogens Hugo som
formand og Alison J. F. Riegels som næstformand. 

Bestyrelsen har herefter følgende sammensætning:

Mogens Hugo (formand)
Alison J. F. Riegels (næstformand)
Erling Højsgaard
Karsten Knudsen
Arvid Grundekjøn
Benn Pyrmont Johansen (medarbejdervalgt)
Lars Enkegaard Biilmann (medarbejdervalgt)
Bent Torry Kjæreby Sørensen (medarbejdervalgt)

Formandens beretning er tilgængelig i sin helhed i selskabsmeddelelse nr. 13 og
på www.ds-norden.com. 


                                Med venlig hilsen
                         Dampskibsselskabet NORDEN A/S

                                  Mogens Hugo
                              Bestyrelsesformand


Kontaktperson på tlf. 3315 0451: Bestyrelsesformand Mogens Hugo.

_______________________________________________________________________________

                         Dampskibsselskabet NORDEN A/S
                                Strandvejen 52
                                2900 HELLERUP
                               CVR-nr. 67758919
                               www.ds-norden.com