Hans Feringa udtræder af NORDENs bestyrelse
Nedenstående er vedhæftet som PDF-fil.
________________________________________________________________________________
Meddelelse nr. 5
5. april 2018
Adm. direktør i Team Tankers og medlem af NORDENs bestyrelse, Hans Feringa, udtræder af Dampskibsselskabet NORDEN A/S’ bestyrelse.
Udtrædelsen kommer som konsekvens af, at Team Tankers har annonceret opkøb af virksomhed, der potentielt er i konkurrence med NORDENs tankforretning.
Bestyrelsesformand Klaus Nyborg udtaler:
”For at undgå eventuelle interessekonflikter efter Team Tankers nye akkvisition, har Hans Feringa besluttet, at han udtræder af bestyrelsen i NORDEN. Vi takker Hans for hans værdifulde bidrag til bestyrelsesarbejdet i NORDEN i det forløbne år.”
Bestyrelsen vil indlede processen for at finde egnede kandidater, som kan indtræde i bestyrelsen, og vil, når den eller disse personer er identificeret, indkalde til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at gennemføre valg til bestyrelsen.
Med venlig hilsen
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Klaus Nyborg
Bestyrelsesformand
Yderligere oplysninger:
Klaus Nyborg, bestyrelsesformand, tlf.: +45 3315 0451
Nicolai Bro Jöhncke, Head of Corporate Communications & CSR, tlf.: +45 3315 0451
________________________________________________________________________________
DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S, STRANDVEJEN 52, 2900 HELLERUP, CVR-NR. 67758919