NORDEN indgår lastekontrakt med Store Norske

Report this content

Nedenstående er vedhæftet som PDF-fil.

  

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

_______________________________________________________________________________

  

                                                                                                                   Meddelelse nr. 17

                                                                                                                       23. marts 2011          

 

 

 

NORDEN indgår lastekontrakt med Store Norske

NORDEN har indgået en 5-årig lastekontrakt med det norske statsejede mineselskab Store Norske Spitsbergen Grubekompani AS på transport af kul fra Svalbard til det europæiske kontinent. Med en forventet volumen på ca. 10 mio. tons er kontrakten blandt de 3 største, NORDEN har indgået.

 

Transporterne under lastekontrakten begynder i juli 2011. Aftalen ændrer ikke NORDENs forventninger til 2011. Kontrakten beskæftiger ca. 3.000 skibsdage i skibstypen Panamax, ligesom kontrakten er et vigtigt skridt mod NORDENs strategiske mål om at øge lastmængderne i Tørlast med 15% årligt.

 

”Vi er meget begejstrede for dette projekt, som er indgået med en førsteklasses samarbejdspartner og markerer en god start på vores nye strategi, der har fokus på at øge vores lasteprogram,” siger Executive Vice President Peter Norborg, som er leder af NORDENs Tørlastafdeling.

 

NORDENs tørlastskibe transporterede i 2010 42,1 mio. tons last under sit lasteprogram (ekskl. last på udbefragtede skibe). NORDEN havde ved årsskiftet lastekontrakter på transport af godt 75 mio. tons last indtil 2025.

 

Med venlig hilsen

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

 

Carsten Mortensen

Adm. direktør

 

  

Kontaktperson på tlf.  3315 0451: Michael Tønnes Jørgensen, Finansdirektør. 

Hans Bøving, VP, Head of Corporate Communications & CSR.

 

 

_______________________________________________________________________________

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Strandvejen 52

2900 HELLERUP

CVR-nr. 67758919

www.ds-norden.com