NORDEN opjusterer forventningerne til 2010

Report this content
Nedenstående er vedhæftet som PDF-fil.


Dampskibsselskabet NORDEN A/S
_______________________________________________________________________________


NASDAQ OMX København A/S                                      Meddelelse nr. 19
Nikolaj Plads 6                                                   22. juni 2010
1067 København K 




NORDEN opjusterer forventningerne til 2010

NORDEN har indgået aftaler, der forbedrer indtjeningen og optimerer
nybygningsprogrammet. 

NORDEN har i dag accepteret at ophæve aftalen vedrørende et Capesize skib, som
siden 2008 har været udbefragtet til en samarbejdspartner. Som kompensation for
at hæve aftalen får NORDEN et engangsbeløb, der svarer til værdien af
forskellen mellem timecharterhyren og den forventede markedsrate i aftalens
restløbetid på 3 år. NORDEN forventer at indregne hele dette beløb ved udgangen
af juni måned. Skibet leveres tilbage til Rederiet i august. 

På den baggrund opjusterer NORDEN forventningerne til årets driftsresultat før
salgsavancer, afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) med USD 30 mio. til
USD 200-250 mio., og forventningerne til det primære driftsresultat (EBIT)
hæves tilsvarende. Opjusteringen vedrører aktiviteterne i Tørlast, mens
forventningerne i Tank er uændrede. 

Forventninger til 2010 (USD mio.):
                            Pr. 22. juni  Pr. 19. maj  Pr. 9. marts
EBITDA                      200-250       170-220      155-205
Avancer ved skibssalg
(ekskl. 5 mio. avancer i
joint venture)              29            29           26
EBIT                        185-235       155-205      135-185

Desuden har NORDEN med et fjernøstligt værft aftalt at justere en ordre på
Handysize nybygninger. Sammen med den tidligere meddelte justering af ordrer på
Handysize nybygninger ved et andet værft (se kvartalsrapporten af 19. maj 2010)
betyder ændringerne, at de oprindelige 8 skibe under de 2 ordrer er konverteret
til 9 skibe, og at stykomkostningerne pr. skib er nedbragt, så NORDENs samlede
anskaffelsessum under de 2 ordrer reduceres med ca. USD 8 mio. 

Forventet levering af NORDENs egne Handysize nybygninger:
Ekskl. solgte skibe           2010       2011          2012
                            Q2 Q3 Q4  Q1 Q2 Q3 Q4  Q1 Q2 Q3 Q4
Efter ændringer              0  0  1   1  2  4  1   2  1  1  0
Før ændringer                1  1  3   2  2  1  1   1  0  0  0



                                  Med venlig hilsen
                            Dampskibsselskabet NORDEN A/S


                                  Carsten Mortensen
                                    Adm. direktør




Kontaktpersoner på tlf. 3315 0451: Martin Badsted, Senior Vice President, og
Hans Bøving, Head of Corporate Communications. 


_______________________________________________________________________________

                            Dampskibsselskabet NORDEN A/S
                                   Strandvejen 52
                                    2900 HELLERUP
                                  CVR-nr. 67758919
                                  www.ds-norden.com