• news.cision.com/
  • NORDEN/
  • NORDEN opnår resultat på USD 46 millioner i Q2 2024 og returnerer fortsat overskud til aktionærer

NORDEN opnår resultat på USD 46 millioner i Q2 2024 og returnerer fortsat overskud til aktionærer

Report this content

MEDDELELSE NR. 170 – 8. AUGUST 2024

I 2. kvartal 2024 opnåede NORDEN et resultat på USD 46 millioner (ca. DKK 320 millioner) og USD 108 millioner (ca. DKK 755 millioner) for første halvår af 2024.

Afkastet på den investerede kapital (ROIC) var 21% ved udgangen af andet kvartal baseret på udviklingen i de seneste 12 måneder.

NORDEN indsnævrer forventningerne til helåret 2024 om et resultat på mellem USD 160 til 240 millioner (ca. DKK 1,120-1,675 millioner) fra tidligere USD 150 til 250 millioner (ca. DKK 1,050-1,745 millioner), inklusive gevinster fra allerede aftalte salg af skibe på USD 61 millioner (ca. DKK 425 millioner).

 

NORDEN CEO, Jan Rindbo, kommenterer:

”I andet kvartal genererede NORDEN et resultat på USD 46 millioner, og den fortsat positive udvikling i markederne har understøttet værdien af vores flådeportefølje. Afkastet af den investerede kapital var 21% over de sidste tolv måneder. Vi har eksekveret på vores vækststrategi gennem investeringer i moderne Capesize skibe og i Projects & Parcelling gennem opkøbet af Norlat Shipping, og samtidig returneret USD 23 millioner til vores aktionærer for andet kvartal. Vi indsnævrer guidance for året 2024 til et resultat på mellem USD 160 og 240 millioner, idet vi forventer fortsat gradvise forbedringer i marginalerne i Freight Services & Trading.”

 

Bestyrelsen har vurderet selskabets kapitalstruktur og har besluttet at udlodde et ekstraordinært udbytte jf.

selskabets vedtægter § 16. Der vil blive udloddet et ekstraordinært udbytte på DKK 2,00 pr. aktie á DKK 1

svarende til i alt DKK 64 mio. (ca. USD 9 mio.) som en del af NORDENs udbyttepolitik om

at returnere minimum 50% af årets overskud.

 

Udbetaling sker via VP Securities på baggrund af de aktiebeholdninger, der er registreret i VP Securities

den 12. august 2024 efter afslutning af handelen på Nasdaq Copenhagen. Aktier i NORDEN, der

handles via Nasdaq Copenhagens systemer til og med handelsdagen 8. august 2024, vil således være

handlet inklusive retten til det ekstraordinære udbytte. Aktier handlet via Nasdaq Copenhagens systemer

fra og med handelsdagen 9. august 2024 vil være handlet eksklusive retten til det ekstraordinære

udbytte. Udbyttet forventes at være til disposition på aktionærernes konti 13. august 2024.

 

I morgen iværksætter NORDEN ligeledes et aktietilbagekøbsprogram på USD 14 mio. (ca. DKK 95 mio.). Se venligst detaljer i separat meddelelse.

 

 

Med venlig hilsen,

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

 

Klaus Nyborg

Bestyrelsesformand

 

 

Yderligere oplysninger:

Stig Frederiksen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 32 71 08 55, e-mail sfr@norden.com