NORDEN sælger skib og opjusterer

Report this content
Nedenstående er vedhæftet som PDF fil.


Dampskibsselskabet ”NORDEN” A/S
_______________________________________________________________________________


Københavns Fondsbørs                                          Meddelelse nr. 25
Nikolaj Plads 6                                                   28. juni 2007
1067 København K                                                    Side 1 af 1


NORDEN sælger skib og opjusterer

Koncernen har indgået aftale om at sælge Handymax tørlastskibet NORD MARINER.
Salgsprisen andrager USD 52,7 mio. Skibet er solgt inkl. et certeparti på USD
20.250 pr. dag med udløb 3. kvartal 2008. 

NORD MARINER, der er på 53.500 tdw, blev bygget i 2006 og forventes at blive
leveret til den nye ejer i løbet af 3. kvartal 2007. 

Det ovenstående salg vil styrke Koncernens indtjening (EBIT) i 2007 med USD
20,3 mio. NORDENs justerede forventninger til 2007 er herefter et EBIT for
Koncernen på USD 450 - 480 mio. Heri indgår avancer fra skibssalg på USD 141
mio. 

Dette er en opjustering i forhold til de udmeldte forventninger fra 1.
kvartalsrapporten, hvor Rederiet ventede et EBIT for Koncernen på USD 430 - 460
mio. Heraf USD 120 mio. fra avancer på skibssalg. 

Køb og salg af skibe er en integreret del af NORDENs forretningsmodel, hvor
salg af skibe udnyttes til at stabilisere indtjening og pengestrømme. 


                              Med venlig hilsen
                      Dampskibsselskabet ”NORDEN” A/S

                           Jens Fehrn-Christensen
                               Direktør, CFO


Kontaktperson: Vice President Martin Badsted, tlf. 33 15 04 51.


_______________________________________________________________________________

                      Dampskibsselskabet ”NORDEN” A/S
                              Amaliegade 49
                            1256 KØBENHAVN K
                            www.ds-norden.com