ORDINÆR GENERALFORSAMLING I DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S
MEDDELELSE NR. 78 - 24. MARTS 2022
Torsdag den 24. marts 2022 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Dampskibsselskabet NORDEN A/S, jf. selskabsmeddelelse nr. 45 af 18. februar 2022.
Godkendelse af årsrapport
Generalforsamlingen godkendte den reviderede årsrapport.
Udbytte
Bestyrelsens forslag om anvendelse af årets resultat, herunder udbytte for 2021 på DKK 18,00 pr. aktie à DKK 1, blev vedtaget.
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Klaus Nyborg, Johanne Riegels Østergård, Karsten Knudsen, Helle Østergaard Kristiansen og Stephen John Kunzer blev genvalgt til bestyrelsen. Robert Hvide Macleod blev valgt til bestyrelsen i stedet for Thomas Intrator, som ikke ønskede genvalg.
Valg af revisor
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som Selskabets revisor.
Vederlagsrapport
Selskabets vederlagsrapport 2021/2022 blev vedtaget i en vejledende afstemning.
Egne aktier
Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af 15% af aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på op til 10%.
Behandling af forslag
Den af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændring, jf. dagsordenens punkt F3 om nedsættelse af aktiekapitalen, blev vedtaget. Der var ikke tilstrækkelig kapital repræsenteret på generalforsamlingen til at gennemføre det vedtagne forslag under punkt F3, og der er derfor i forbindelse med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling også indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget indstilles til endelig vedtagelse. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes 6. april 2022 kl. 11.00 som en fuldstændig elektronisk generalforsamling.
Inden gennemførelsen af kapitalnedsættelsen i punkt F3 kræves udover vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling desuden, at Selskabets kreditorer via Erhvervsstyrelsens it-system bliver opfordret til at anmelde deres krav inden for den i Selskabsloven fastsatte frist.
- - - o 0 o - - -
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Klaus Nyborg som formand og Johanne Riegels Østergård som næstformand.
Bestyrelsen har herefter følgende sammensætning:
Klaus Nyborg (formand)
Johanne Riegels Østergård (næstformand)
Karsten Knudsen
Helle Østergaard Kristiansen
Stephen John Kunzer
Robert Hvide Macleod
Benedicte Hedengran Wegener (medarbejdervalgt)
Christina Lerchedahl (medarbejdervalgt)
Henrik Røjel (medarbejdervalgt)
Formandens beretning er tilgængelig i sin helhed på www.norden.com.
Med venlig hilsen,
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Klaus Nyborg
Bestyrelsesformand
Yderligere oplysninger:
Thomas France, Investor Communications Partner, tel.: +45 3315 0451