• news.cision.com/
  • Nordic Capital/
  • Nordic Capital indgår partnerskab med Evosep, der er førende inden for proteinanalyse-teknologier til den globale life science-industri

Nordic Capital indgår partnerskab med Evosep, der er førende inden for proteinanalyse-teknologier til den globale life science-industri

Report this content

Nordic Capital har i dag offentliggjort en aftale om at blive majoritetsejer af Evosep, en førende dansk foregangsvirksomhed inden for avanceret proteinanalyse (proteomics). Investeringen, der baserer sig på Nordic Capitals mere end 30 års erfaring som førende investor inden for life science, sker i tæt samarbejde med Evoseps stiftere og ledelse. Målet er at accelerere virksomhedens globale vækst ved at understøtte Evoseps mission om at gøre proteinanalyse-metoden mere tilgængelig og få større effekt i kraft af banebrydende arbejdsgange, avancerede analyseværktøjer og dermed indsigter, der kan handles på.

Evosep, der blev grundlagt i 2016, har udviklet en teknologi, der muliggør hurtig og robust proteinanalyse i stor skala. Virksomheden udvikler banebrydende instrumenter og laboratorie-materialer til såkaldt LC-MS baserede proteinanalyse-arbejdsgange, som betyder større effektivitet og skalerbarhed. Ved at forenkle komplekse processer giver Evosep laboratorier mulighed for at levere dyb biologisk indsigt hurtigere, hvilket fremskynder videnskabelige resultater til gavn for patienter og life science generelt.

Nordic Capitals investering i Evosep er baseret på virksomhedens mangeårige aktiviteter indenfor sundhed og diagnostik med en dyb ekspertise på tværs af biopharma, medtech og diagnostisk teknologi, herunder succesfulde investeringer i The Binding Site, Leo Pharma, Minerva Imaging, Equashield og Clario.

Med udgangspunkt i Evoseps stærke position inden for proteomics vil partnerskabet fokusere på at skalere virksomhedens platform for at møde den voksende globale efterspørgsel efter high-performance proteinanalyser, idet konsistente og sammenlignelige resultater er afgørende for opdagelse af biomarkører, sygdomsforståelse og diagnostisk udvikling. I tæt samarbejde med Evoseps grundlæggere og ledelsesteam vil Nordic Capital yde strategisk støtte til at accelerere produktudviklingen, forbedre den kommercielle kapacitet og yderligere udvide Evoseps tilstede-værelse på proteomics-markedet.

"Nordic Capital har stor ekspertise inden for biopharma, medtech og diagnostik, og vi er begejstrede for at have selskabet ombord, når Evosep bevæger sig ind i den næste vækstfase. Sammen sigter vi mod at sætte nye standarder for, hvordan proteomics kan drive effektivitet, kvalitet og indsigt på tværs af life science. Evoseps mission står fortsat mejslet i sten, og kunderne kan forvente, at vi med effektive produkter og løsninger, der gør en reel forskel, fortsætter med at arbejde for standardiseringen af LCMS-baseret proteomics," siger Morten Bern, CEO for Evosep.

"Vi er meget imponerede over Evoseps meget innovative og differentierede teknologier til at muliggøre og forbedre protein-analyse. Virksomheden nyder godt af en stærk og loyal opbakning i både den akademiske verden og biopharma-sektoren. Nordic Capital har til hensigt at gøre brug af vores betydelige ekspertise inden for diagnostik og life science-værktøjer til at støtte Morten og hans team i yderligere at udvide virksomhedens rækkevidde og produktudbud," siger Jonas Agnblad, partner og co-head for Nordic Capital Evolution advisory. 

Investeringen foretages gennem Nordic Capitals Evolution-platform, der har en samlet kapital på 3,2 mia. euro og er rettet mod investeringer i mellemstore vækstvirksomheder i Nordeuropa. Med brug af en veletableret industrimodel fokuserer Evolution på at samarbejde med innovative virksomheder for at skalere dem internationalt og skabe langsigtet værdi. Evosep er den trettende investering, der er offentliggjort på Evolution-platformen, siden lanceringen i 2021.

Som led i transaktionen vil minoritetsaktionærerne EIFO og Novo Holdings afhænde deres respektive aktieposter. Stifterne Ole Vorm og Matthias Mann forbliver investorer i selskabet.

Parterne offentliggør ikke de finansielle detaljer om transaktionen, som forventes gennemført i 4. kvartal 2025.

Pressekontakter:

Nordic Capital

Katarina Janerud
Communications Manager, Nordic Capital Advisors
+46 8 440 50 50

katarina.janerud@nordiccapital.com

Evosep

Christian Ravnsborg
VP Marketing
+45 26 33 20 21

cr@evosep.com

Om Evosep

Evosep har som mål at forbedre livskvaliteten og patientplejen ved radikalt at innovere proteinbaseret klinisk diagnostik, i første omgang gennem samarbejde med globalt førende forskere om at udvikle nye teknologier og løsninger til at gøre prøveseparation 100 gange mere robust og 10 gange hurtigere end alternativerne i dag. Information om Evosep er tilgængelig på www.evosep.com.

Om Nordic Capital

Nordic Capital er en førende international private equity-investor og specialist i undersektorer, der er dedikeret til at opbygge stærkere, mere bæredygtige virksomheder gennem operationelle forbedringer og transformativ langsigtet vækst i partnerskab med de respektive ledelsesteams. Med over 35 års erfaring, en global rækkevidde og den lokale tilstedeværelse af dedikerede sektorinvesteringsrådgivningsteams i Sverige, Storbritannien, Tyskland, Danmark, Norge, Finland og USA bringer Nordic Capital dyb ekspertise på tværs af sine kerneinvesteringssektorer: Healthcare, Technology & Payments, Financial Services og Services & Industrial Tech.  Nordic Capital ønsker at hjælpe virksomheder med at skalere, innovere og føre an inden for bæredygtighed. Nordic Capital forvalter i dag ca. 34 mia. euro i aktiver og har siden etableringen i 1989 investeret ca. 30 mia. euro i mere end 150 mellemstore virksomheder i Nordeuropa og Nordamerika. Den committede kapital tilvejebringes hovedsageligt af globale institutionelle investorer f.eks. pensionsfonde. Flere oplysninger under www.nordiccapital.com eller via LinkedIn.

“Nordic Capital” refers to, depending on the context, any, or all, Nordic Capital branded entities, vehicles, structures, and associated entities. The general partners and/or delegated portfolio managers of Nordic Capital’s entities and vehicles are advised by several non-discretionary sub-advisory entities, any or all of which are referred to as “Nordic Capital Advisors”.