Nordic Capital sælger Unifeeder til DP World

Report this content

-      Nordic Capital viser endnu engang sin fremragende evne til at opbygge stærke virksomheder, der er strategisk attraktive for industrielle købere

Nordic Capital Fund VIII (“Nordic Capital”) har indgået en aftale om salg af logistikvirksomheden Unifeeder Gruppen (“Unifeeder”), den største paneuropæiske feederoperatør og med en shortsea-operatørforretning i vækst, til DP World for EUR 660 mio1). Unifeeder har i løbet af Nordic Capitals femårige ejerperiode udviklet sig til Europas største og bedst forbundne feeder-operatør med et voksende shortsea-netværk. Selskabet er aktivt på såvel dybhavs-containerterminalmarkedet som på det europæiske containerfragtmarked og tilbyder dør-til-dør containertransport til industrien.

Unifeeder blev grundlagt i 1977. Selskabet har hovedkontor i Aarhus og beskæftiger ca. 400 medarbejdere i 25 lande. Virksomheden er bredt anerkendt som førende inden for kompleks transportlogistik og leverer effektive og bæredygtige transportløsninger, som forenkler opgaven med at vælge og styre forsyningskæder.  

Nordic Capital overtog Unifeeder i 2013 og har siden støttet virksomhedens vækst (såvel organisk som ved opkøb) og udvikling, som bl.a. er blevet styrket ved regional omstrukturering, lancering af et nyt shared service center og markante driftsmæssige forbedringer. Unifeeder har i løbet af de fem år vundet markedsandele med afsæt i et forbedret og udbygget serviceudbud, som har sikret øget volumen i de kommercielle feeder-markeder samt vedvarende høj vækst i shortsea-forretningen. Unifeeders netværk omfatter i dag mere end 100 havne i Nord- og Vesteuropa, Middelhavsområdet (inkl. Nordafrika og Mellemøsten) samt Sortehavet.  

Salget af Unifeeder til DP World afspejler Nordic Capitals vellykkede strategi med at styrke og opbygge virksomheder og gøre dem strategisk attraktive for industrielle købere. Transaktionen udgør den fjerde exit i Nordic Capital Fund VIII i løbet af de seneste 12 måneder og kommer i kølvandet på de vellykkede salg af AniCura og Bambora til internationale industrielle købere samt fusionen mellem Lindorff og Intrum Justitia. 

“Unifeeder har i de senere år i væsentlig grad udvidet sit netværk, serviceudbud og produktlanceringsstrategi. Virksomheden er i dag klart markedsførende inden for en række områder og står stærkere end nogensinde. Det er et virkeligt godt eksempel på, hvordan Nordic Capital bruger sin Operational Excellence-tilgang til at styrke og opbygge virksomheder og gøre dem attraktive for fremtidige købere. Når DP World anerkender det stærke vækstpotentiale, der fortsat er i virksomheden, er det en stor tilfredsstillelse for os. Hos Nordic Capital vil vi gerne anerkende det fremragende samarbejde, vi har haft med ledelsen og bestyrelsen, som har gjort udviklingen i Unifeeder til en så tydelig succes. Den rejse kan nu fortsætte med DP World som ny stærk ejer,” udtaler Lars Terney, Partner i Nordic Capital Funds rådgivervirksomhed.

“Unifeeder er under Nordic Capitals ejerskab vokset til at være den største uafhængige paneuropæiske feederoperatør med en shortsea-operatørforretning i vækst med branchens stærkeste netværk. Nordic Capital har spillet en central rolle med sin støtte til virksomheden i denne proces og har udvist ægte samarbejdsånd,” udtaler Jesper Kristensen, CEO i Unifeeder.

“Vi er meget glade for at kunne byde Unifeeder-brandet velkommen i DP World-familien. Det passer ind i vores strategi om at vækste i komplementære sektorer, styrke vores produktudbud samt påtage os en mere omfattende rolle som handelsfacilatator inden for den globale supply chain. Indsættelsen af stadig flere ULCC-skibe har skabt et væsentligt behov hos vores kunder for transportforbindelser af høj kvalitet fra hub-terminaler, og Unifeeder er en brancheførende logistikvirksomhed inden for dette område og meget anerkendt i Europa. Det er vores mål at udnytte den store interne ekspertise hos Unifeeder og øge væksten på virksomhedens skalérbare platform med henblik på at skabe værdi for alle interessenter,” udtaler Sultan Ahmed Bin Sulayem, bestyrelsesformand og administrerende direktør for DP World.

Transaktionen er med forbehold for sædvanlige myndighedsgodkendelser.  

1)      Beløbet angiver enterprise value (egenkapital plus nettogæld). 

Kontakt til medier: 

Nordic Capital 

Lars Terney, Partner
Rådgiver for Nordic Capitals fonde
Tlf: +45 33 44 77 50
e-mail:
lars.terney@nordiccapital.com 

Elin Ljung, Director of Communication and Sustainability 
Rådgiver for Nordic Capitals fonde
Tlf: +46 8 440 50 50
e-mail:
elin.ljung@nordiccapital.com 

Unifeeder
Jesper Kristensen, CEO
Tlf: +45 88 83 00 22
e-mail:
jek@unifeeder.com 

DP World  
Mike Vertigans, Senior Corporate Communications Manager 
Tlf: +971 566 769 324 
e-mail: michael.vertigans@dpworld.com 

Om Nordic Capital 

Nordic Capital er en førende nordisk kapitalfond med en fast ambition om at opbygge og styrke bæredygtige virksomheder gennem driftsmæssige forbedringer og transformerende vækst. Nordic Capital har fokus på udvalgte regioner og sektorer, hvor kapitalfonden har omfattende erfaring og tidligere har skabt gode resultater. Nordic Capitals primære sektorer er Healthcare, Technology & Payments, Financial Services, Industrial Goods & Services samt Consumer & Retail, og dens primære regioner er Norden, Nordeuropa samt hele verden inden for Healthcare. Nordic Capital har siden stiftelsen i 1989 investeret næsten EUR 12 mia. i over 100 forskellige investeringer. Den seneste fond er Nordic Capital Fund IX med kapitaltilsagn på EUR 4,3 mia. primært fra internationale institutionelle investorer, herunder pensionskasser. Nordic Capital Funds er hjemmehørende på Jersey og rådgives af selskaber baseret i Sverige, Danmark, Finland, Norge, Tyskland and Storbritannien. Yderligere oplysninger om Nordic Capital fås på www.nordiccapital.com   

Om Unifeeder  

Asset-light logistikvirksomheden Unifeeder opererer ca. 60 indbefragtede skibe, som årligt transporterer ca. 3,2 mio. TEU containere og gennemfører ca. 12.000 havneanløb. Unifeeder betjener to forskellige markeder: Feeder Services transporterer containere fra de vigtige europæiske hubs til regionale havne og giver dermed de store, internationale containerrederier adgang til havne og regioner, som ellers ville ligge uden for deres rækkevidde. Shortsea Services tilbyder multimodal, full-load dør-til-dør transport af containeriseret last i hele Europa ved at kombinere transport til søs med 3. parts logistikydelser på vej og/eller bane. Unifeeder er grundlagt i 1977 og har hovedkvarter i Aarhus. Virksomheden har ca. 400 medarbejdere og er repræsenteret i 25 lande. Yderligere oplysninger fås på www.unifeeder.com  

Om DP World  

DP World er førende leverandør af ydelser til facilitering af global handel og en integreret del af forsyningskæden med aktiviteter inden for en række beslægtede forretningsområder, så som diverse terminalaktiviteter, maritime services, logistik og tilhørende ydelser og teknologidrevne løsninger til facilitering af handel. DP World har 78 aktive sø- og vejtransportterminaler, der understøttes af mere end 50 beslægtede virksomheder i 40 lande på seks kontinenter, og har således en væsentlig position på såvel højvækst- som på modne markeder. Selskabet ønsker at spille en central rolle inden for den fremtidige udvikling af global handel samt sikre, at alle dets aktiviteter har en langsigtet positiv samfundsmæssig og økonomisk indvirkning. DP World har med mere end 36.000 medarbejdere i 103 lande mangeårige relationer med myndigheder, rederier, importører og eksportører, lokalsamfund og mange andre væsentlige dele af den globale forsyningskæde og skaber derigennem værdi og kvalitetsydelser i dag og i fremtiden. Selskabets kerneaktivitet er containertransport, som udgør mere end 75% af omsætningen. DP World transporterede i 2017 70,1 mio. TEU (twenty-foot equivalent units) på koncernbasis. Med DP Worlds planlagte og godkendte aktiviteter og udvidelser forventes den nuværende kapacitet på 88,2 mio. TEU at vokse i takt med markedsefterspørgslen til over 100 mio. TEU i 2020. DP World ønsker med sin fremtidsfokuserede tilgang, evne til at forudse forandringer og gennem innovation at udvikle verdens mest produktive, effektive og sikre handelsløsninger. Yderligere oplysninger fås på www.dpworld.com  

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links