Siteimprove i partnerskab med Nordic Capital for at accelerere vækst

Report this content

Siteimprove er en globalt førende Software-as-a-Service (SaaS) virksomhed inden for digital optimering af websites, kvalitetsforbedring af indhold, webtilgængelighed, samt optimering af digital effektivitet og ROI. Nordic Capital vil fremover støtte selskabets fremtidige vækstrejse som den nye majoritetsejer i tæt samarbejde med CEO & stifteren.

Siteimproves unikke og prisbelønnede løsning samler essentielle digitale discipliner i en samlet integreret platform. En platform, der giver virksomheder og organisationer data og redskaber til at forbedre kvaliteten af deres digitale indhold, overholde standarder for webtilgængelighed, skabe mere organisk søgemaskinetrafik, overholde krav om beskyttelse af persondata og måle deres websites effektivitet og ROI.

Da næsten 20 pct. af verdens befolkning lever med et handicap, der besværliggøre adgang til digital medier, er værktøjer, der øger den digitale tilgængelighed, blevet et vigtigt fokuspunkt for virksomheder og samfund verden over. Siteimprove er netop verdensledende inden for dette område.

Virksomheden, der blev grundlagt i 2003 af CEO Morten Ebbesen, har hovedsæde i København. Selskabet er vokset støt siden starten og har i dag kontorer i Europa, Nordamerika og Asien. Siteimprove beskæftiger 550 medarbejdere i 15 lande, som betjener over 7.200 kunder verden over. Siteimprove’s kunder er primært inden for den finansielle sektor, pharmaindustrien, sundhedssektoren samt den offentlige sektor – og inkluderer en række af verdens mest respekterede organisationer. I 2019 præsterede selskabet annual recurring revenue (ARR) på 81,6m USD (506,6m DKK), hvoraf ca. 60 pct. kommer fra kunder i USA.

Siteimprove har et betydeligt langsigtet vækstpotentiale, fordi nuværende løsninger har en lav penetration generelt, øget digitalisering skaber et endnu større behov for sådanne løsninger, og endeligt har Siteimprove i de senere år udviklet en langt række nye produkter som udvider det marked, de opererer i. Nordic Capital vil understøtte Siteimprove’s fortsatte udvikling og internationale ekspansion ved at investere i organisationen og produktet.

‘Jeg er meget glad for, at vi har valgt Nordic Capital som vores partner til Siteimprove’s videre rejse. Nordic Capital har en lang historie med at udvikle teknologivirksomheder og drive global vækst. Investeringen er en anerkendelse af vores succes indtil nu, og en validering af vores software, som kan overvinde de mest krævende digitale udfordringer uanset størrelsen på en given virksomhed eller den branche, virksomheden arbejder i. Jeg ser meget frem til at fortsætte udviklingen af Siteimprove i partnerskab med Nordic Capital’, siger Morten Ebbesen, CEO og grundlægger af Sitemiprove.

‘Vi har længe beundret Siteimprove som et af verdens førende SaaS selskaber med et stort potentiale for yderligere vækst på grund af deres stærke produktsortiment, den store kundebase og deres voksende markedsandele. Nordic Capital vil benytte vores betydelige erfaring og succes med at udvikle teknologivirksomheder, og vi vil arbejde tæt sammen med virksomhedens ledelse og fortsætte Siteimprove’s rejse som et stærkt og bæredygtigt selskab. Vi er imponeret over selskabet og over, hvordan Siteimprove’s produkter reducerer ulighed i samfundet ved at hjælpe mennesker med handicaps med at få adgang til en digitaliseret verden og samtidig give virksomheder indsigt og værktøjer til at øge væksten på tværs af essentielle digitale discipliner’, udtaler Fredrik Näslund, Partner og Head of Technology & Payments, Nordic Capital Advisors.

Morten Ebbesen vil fortsætte som en betydelig minoritetsaktionær i selskabet og som CEO. Vækstkapitalinvestoren Summit Partners, selskabets nuværende minoritetsaktionær, vil frasælge sin andel efter afslutningen af transaktionen. Summit Partners investerede i Siteimprove i 2015.

Technology & Payments er en af Nordic Capitals kerneområder og har siden 2001 gennemført 16 investeringer i Norden. Nordic Capital har et stærkt og aktiv netværk på området og et dedikeret Technology & Payments team med lokal tilstedeværelse i Nordeuropa. Nordic Capitals erfaringer inden for området inkluderer fx Bambora, Trustly, Conscia og Signicat.

Vilkårene for transaktionen offentliggøres ikke. Transaktionen forudsætter sædvanlig myndigheds-godkendelse.

Pressekontakt:

Siteimprove
Jesper Termansen, Chief Marketing Officer
Tlf.: +45 2479 8646
e-mail: jte@siteimprove.com

Nordic Capital
Katarina Janerud, Communications Manager
Nordic Capital Advisors
Tlf: +46 8 440 50 50
e-mail: katarina.janerud@nordiccapital.com

Kort om Siteimprove

Siteimprove hjælper virksomheder og organisationer med at realisere deres digitale potentiale ved at skære gennem kompleksitet og gøre det lettere at prioritere de opgaver, som skaber værdi på tværs af de digitale discipliner. Siteimprove’s platform leverer indsigter, som eliminerer gætværk og gør det muligt at prioritere de opgaver, der gør den største forskel. Siteimprove har – fordelt på kontorer i 15 lande verden over og 550 medarbejdere, som hjælper over 7.200 kunder med at realisere deres digitale potentiale ud fra en og samme løsning. Virksomheden er en del af World Wide Web Consortium (W3C), den ledende gruppe af organisationer, thought leaders og community medlemmer, der udvikler internationale webstandarder, og er en af blot tolv eksklusive Adobe Premier partnere. Yderligere information om Siteimprove på https://siteimprove.com/da-dk/

Kort om Nordic Capital

Nordic Capital er en ledende private equity investor med et stærkt engagement for at skabe stærkere bæredygtige virksomheder gennem operationelle forbedringer og udviklende vækst. Nordic Capital fokuserer på udvalgte regioner og sektorer, hvor man har stor erfaring og dokumenterede resultater. Kernesektorerne for Nordic Capital er sundhed, teknologi og betalingsløsninger, finansielle tjenester samt industrielle produkter og forretningsydelser. Nøgleregioner for Nordic Capital er især Nordeuropa og på sundhedsområdet hele verden. Siden etableringen i 1989 har Nordic Capital investeret mere end 15 milliarder euro i over 110 investeringer. Den seneste kapitalfond er Nordic Capital Fund IX med et kapitaltilsagn på 4,3 mia. euro. Nordic Capital-fondene er hjemmehørende på Jersey og rådgives af en række rådgivervirksomheder i Sverige, Danmark, Finland, Norge, Tyskland, Storbritannien og USA, der hver for sig eller samlet benævnes Nordic Capital Advisors. Yderligere information om Nordic Capital kan findes på www.nordiccapital.com 

Footnote: “Nordic Capital” refers to any, or all, Nordic Capital branded or associated investment vehicles and their associated management entities. Nordic Capital is advised by several non-discretionary sub-advisory entities, any or all of which is referred to as “Nordic Capital Advisors”

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links