NIB finansierer digital omstilling i Danmark
Nordic Investment Bank (NIB) og den danske leverandør af digital infrastruktur TDC NET A/S har underskrevet en låneaftale på EUR 110 mio. med henblik på finansiering af virksomhedens udrulning af fibernet i perioden 2022-2024.
Efterspørgslen efter højhastighedsbredbånd fortsætter med at stige. I dag kan TDC NET levere fiber til mere end en halv million adresser i Danmark, og der kommer hele tiden nye til, i takt med at de udvider deres fibernetværk. TDC NETs mål er at kunne levere fiber til en million adresser inden for en årrække. Virksomhedens investeringer vil resultere i en fremtidssikring af den digitale infrastruktur.
”Med dette lån kan vi understøtte den digitale omstilling i Danmark. TDC NET er Danmarks største leverandør af digital infrastruktur, og investeringer i højhastighedsbredbånd understøtter Danmarks produktivitet og konkurrenceevne," udtaler André Küüsvek, President og CEO for NIB.
”Danmark er et af de førende lande i verden inden for digital infrastruktur, og for at fastholde denne position kræver det fortsat investering i fibernet. Med vores nye låneaftale sikrer vi yderligere kapital til at investere og forbinde Danmark med fremtidens højhastighedsbredbånd," siger Henrik Hjortshøj-Nielsen, Head of Treasury and Investor Relations i TDC Net.
Fiber transporterer data og udgør en sikker og stabil forbindelse for hele samfundet. I lyset af det hurtigt voksende udbud af tjenester og den stigende mængde datatrafik skal bredbåndsinfrastrukturen kunne holde trit med efterspørgslen. Derfor fokuserer TDC NET på udrulning optisk fiber, og i perioden 2022 – 2024 vil NIB bidrage til finansieringen.
TDC NET A/S er Danmarks største netværks infrastrukturselskab. TDC NET leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og skaber Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G. TDC NETs digitale infrastruktur er åben og tilgængelig for alle udbydere.
NIB er en international finansiel institution, der er ejet af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditværdighed, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s. www.nib.int
For yderligere information, kontakt venligst
Harald Rokke, Director, på tlf. +358 (0)50 512 8310, harald.rokke@nib.int
Lotta Forssell, Senior Communications Officer, på tlf. +358 10 618 0498, lotta.forssell@nib.int