15 år med øen Peberholm og havet omkring broen

Report this content

På Peberholm har planter og dyr fået lov til at udvikles frit, uden hjælp fra mennesker. Arter er kommet til og forsvundet igen. I havet omkring Peberholm trives et fantastisk plante- og dyreliv, 15 år efter at broen åbnede.

- Man bliver glad, hver gang man dykker omkring bropillerne og ser, hvor godt det går for livet under vandet, siger Kjell Andersson, dykker og forskningsingeniør, som helt fra starten var bromodstander – men senere har skiftet mening.

Naturen på Peberholm har udviklet sig utroligt i de 15 år der er gået, siden driften af Øresundsforbindelsen begyndte. Adskillige arter af planter og dyr har taget øen i besiddelse, flere af dem sjældne og truede arter. I løbet af de første år kom der mange nye arter til, og der var rigeligt med plads. Efterhånden er planterne vokset til, og de fleste steder er der nu en heldækkende vegetation, og buskvegetationen dominerer mange steder. Det fortæller Hans Ohrt, miljøkonsulent for Øresundsbron.

- Kampen om pladsen på Peberholm tager til. Nogle af de sjældne arter, som kalkvejsennep, den grønbrogede kålsommerfugl og dværgterne er forsvundet igen. Det er en naturlig konsekvens af den øgede tilvækst og konkurrence.

Blandt de arter, der har klaret konkurrencen godt, er tysk tamarisk, grønbroget tudse og bramgås.

Artsantalet er nu stabiliseret på cirka 250-300 forskellige plantearter og cirka 25 fuglearter, der yngler på øen.

- I år har vi fundet gulbug og stor regnspove for første gang. Sidste år opdagede vi otte nye arter, siger Hans Ohrt.

Vegetationen får dog ikke lov til at udvikle sig helt frit. Nogle steder er jordbundsforholdene ikke gode nok, og andre steder sørger bestanden af rastende og ynglende gæs for, at vegetationen holdes nede, og at der i stedet er flere attraktive, åbne arealer med græsvegetation på øen.

Muslinger og frisk havbund
Peberholm ligger midt i Øresund, og før øen og den faste forbindelse blev bygget, var der bekymring over hvordan havet ville blive påvirket af byggeriet. Kjell Andersson, dykker og for kort tid siden pensioneret forskningsingeniør ved Lunds Tekniska Högskola, var en af modstanderne. Med tiden skiftede han dog mening.

- Broen var det første projekt i Øresund, hvor der blev lagt stor vægt på havmiljøet. Det ville være oplagt, hvis projektet her var model for alle andre kommende projekter i vores farvande rundt om Sverige.

Øresund er et kompliceret farvand, mener han, med hurtige skift i strømforhold og strømretning. I dag konstaterer han, at havmiljøet omkring broen har det virkelig godt.

- Man bliver glad hver gang man dykker omkring bropillerne og ser, hvor godt det går for livet under vandet. Der vokser utrolige mængder af muslinger på bropillerne, der er et fantastisk plante- og dyreliv, og ind i mellem er der tusinder af småfisk rundt om pillerne, siger Kjell Andersson.

Hent pressefotos her:

Web-preview http://www.peterbrinch.com/co/150611-ob-peberholm/

Download http://www.peterbrinch.com/co/150611-ob-peberholm.zip

Billedene kan frit benyttes, og skal krediteres ”Peter Brinch/Øresundsbron”

De sidste fire billeder er portrætter af eksperterne i rækkefølgen:

Bengt Örneberg, Lunds Botaniska Förening

Christian Ebbe Mortensen, har overvåget ynglefugle på Peberholm siden 2001

Hans Orth, miljøkonsulent hos Øresundsbron 

Kjell Andersson, dykker og pensioneret forskningsingeniør fra Lunds Tekniska Högskola, som er ekspert i vand- og havmiljø, muslingebestanden på pylonerne, og meget andet hvad angår Øresund.

For yderligere information, kontakt:

Sanna Holmqvist, Øresundsbro Konsortiet, +46 706 76 09 76

Hans Ohrt, miljøkonsulent, +45 40 55 03 88

Kjell Andersson, dykker og forskningsingeniør, +46 704 91 24 84

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm.
Hver dag kører 19.000 køretøjer over Øresundsbron. 330.000 husstande har fritidsaftalen BroPas.
Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner