8 km lang julekæde tændes på Øresundsbron

Report this content

På søndag 27/11 tænder Øresundsbron atter for sin julebelysning, som skal bringe ekstra julestemning på Øresund.

Hvert år tænder Øresundsbron sin julebelysning. Det er togbanernes nødbelysning, sammenlagt 1600 lamper, som forvandler Øresundsbron til en otte kilometer lang, ubrudt lyskæde. Når vejret tillader det, kan den ses fra to lande, fra sundet og af alle, der kommer med fly til København og Malmø.

I de ca. 10 timer julebelysningen er tændt, er elforbruget 370 kilowatt-timer (kWh)

Første gang lysene tændes er på søndag den 27. november, når mørket sænker sig. Derefter vil lysene tændes de følgende tre søndage i advent, juleaften og nytårsaften fra solnedgang til cirka kl. 01.00 om natten.

For mere information, kontakte Øresundsbrons pressevagt 33 41 61 16.

Få nyheder fra broen på twitter @oresundsbron og i nyhedsbrevet Fokus Øresund.

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm.
Hver dag kører 21.000 køretøjer over Øresundsbron. 396.500 husstande har fritidsaftalen BroPas.
Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner