8 km lang julekæde tændes på Øresundsbron
På søndag 29/11 tænder Øresundsbron atter for sin julebelysning, som skal bringe ekstra julestemning på Øresund.
Hvert år tænder Øresundsbron sin julebelysning. Det er togbanernes nødbelysning, sammenlagt 1600 lamper, som forvandler Øresundsbron til en otte kilometer lang, ubrudt lyskæde. Når vejret tillader det, kan den ses fra to lande, fra sundet og af alle, der kommer med fly til København og Malmø.
Lamperne bruger 37 KW per time og ligesom sidste år, vil lyskæden på Øresundsbron være tændt i sammenlagt seks dage.
Første gang lysene tændes er på søndag den 29. november, når mørket sænker sig. Derefter vil lysene tændes de følgende tre søndage i advent, juleaften og nytårsaften fra solnedgang til cirka kl. 01.00 om natten.
For mere information, kontakte Øresundsbrons pressevagt 33 41 61 16.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm.
Hver dag kører 20.000 køretøjer over Øresundsbron. 360.000 husstande har fritidsaftalen BroPas.
Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.