Invitation til pressen: 20 år uden menneskelig indgriben – status og tiltag for Peberholm

Report this content

Øresundsbron byder journalister velkommen til pressemøde på Peberholm den 17. juni. I år ser vi tilbage på den kunstige øs første 20 år, men også på de fremadrettede behov i forhold til at sikre en fortsat stærk biodiversitet på øen.

– Hvis vi fortsat følger strategien, hvor vi lader naturen passe sig selv, er der en risiko for, at Peberholm mister en del natur, som bør beskyttes. Vi supplerer derfor den hidtidige strategi med naturbevarende indsatser på knap en tiendedel af øens areal, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør for Øresundsbron.

I forbindelse med Øresundsforbindelsens 20-årsjubilæum blev Peberholms udvikling samlet i en rapport, som bliver præsenteret på pressemødet. Rapporten “Naturen på Peberholm – konsekvenser og resultater af 20 års ureguleret forvaltning”, som blev udført af Moe på vegne af konsortiet, danner grundlag for beslutningen om en ny bevaringsstrategi for Peberholm. For første gang siden etableringen i 1995-1999 er træer og buske blevet ryddet på dele af Peberholm. Øresundsbrons fokus er at sikre en stærk biodiversitet, samtidig med at det meste af øen fortsat kan udvikle sig naturligt.  

Program:

  • Afgang med bus til Peberholm – opsamling på begge sider af broen.
  • Rundtur på øen og præsentation af rapporten om udviklingen på Peberholm
  • Resultater af dette års opgørelse over fugle og planter – den første efter forandringerne på øen
  • Interviewmuligheder

Medvirkende:

  • Hans Ohrt, miljøkonsulent fra Moe
  • Martin Kielland, biolog og medlem af Øresundsbrons ekspertgruppe for Peberholm
  • Ulla V. Eilersen, miljø- og sikkerhedschef på Øresundsbron
  • Bengt Hergart, anlægsdirekør på  Øresundsbron

Bemærk venligst, at tilmelding er påkrævet senest den 16. juni kl. 17 – tilmeld dig her. Turen starter med en bustur til Peberholm omkring kl. 9 den 17. juni og slutter omkring kl. 12. Praktiske detaljer og detaljerede programmer vil blive sendt til de tilmeldte journalister den 16. juni.

Hjertelig velkommen!

Kontakt John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig ved Øresundsbro Konsortiet, på +45 33 41 61 15 eller jsa@oresundsbron.com for mere information. 

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner

Multimedia

Multimedia