Linus Eriksson bliver ny administrerende direktør for Øresundsbron
Øresundsbro Konsortiets bestyrelse har udpeget Linus Eriksson til ny adm. dir. for Øresundsbron. Han tiltræder den 1. november og kommer fra en stilling som trafikdirektør hos Skånetrafiken.
– Vi er meget glade for, at Linus Eriksson bliver ny direktør for Øresundsbro Konsortiet. Han har gedigen operativ erfaring og bredt kendskab til Øresundsregionen. Det er betydningsfuldt, når Øresundsbron nu går ind i et nyt årti med en målsætning om at øge trafikken og bidrage til yderligere regional integration, siger Bo Lundgren og Peter Frederiksen, hhv. formand og næstformand for Øresundsbro Konsortiet.
Linus Eriksson har været trafikdirektør for Skånetrafiken siden april 2015 og var før det trafiklederchef hos Trafikverket med ansvar for vej- og togtrafik i Sydsverige.
– Jeg ser frem til, sammen med Øresundsbrons medarbejdere og samarbejdspartnere, at fortsætte det gode samarbejde, som har kendetegnet de første 20 år, siger Linus Eriksson.
– Jeg er overbevist om, at broen har meget mere at byde på på både den danske og svenske side. Gennem bæredygtig transport og enkle passager skaber broen vækst i Øresundsregionen – men også i landene som helhed.
Linus Eriksson afløser Caroline Ullman-Hammer, som annoncerede sin afgang før nytår efter 13 år på posten.
Bestyrelsesformand Bo Lundgren og Linus Eriksson er tilgængelige for interview fredag den 3. juli.
Bo Lundgren, telefon: +46 70 615 46 51
Kontakt med Linus Eriksson formidles gennem John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig ved konsortiet, på +46 40 676 61 15 eller jsa@oresundsbron.com.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.