Næsten 100.000 enkeltrejser gøres hver dag over Øresund – ni ud af ti personrejser er tilbage
Hver dag blev der i gennemsnit foretaget 96.200 personrejser over Øresund med bil, tog eller færge i årets andet kvartal, viser Øresundsindex/Trafik. Og det er en stigning på 136 procent sammenlignet med samme kvartal i 2021, men 8 procent lavere end i 2019. Godstransporterne fortsatte med at vokse solidt på jernbane, færge og vej. Med et gennemsnit på 3.839 transporter per dag steg godstrafikken med 10,6 procent i forhold til samme kvartal i 2021 – og nåede dermed et nyt rekordhøjt niveau.
Der blev foretaget i alt 8,7 millioner personrejser i andet kvartal i år, hvoraf 34,4 procent blev foretaget med tog, 46,3 procent med bil over broen og 19,3 procent med færge mellem Helsingborg og Helsingör.
– Næsten 100.000 personrejser om dagen bekræfter, at rejselysten i Øresund er tilbage. Med fritidsaktiviteter, arbejde, studier og erhvervsliv viser vi, at Øresundsregionen er afhængig af gode forbindelser over sundet for at holde sammen. Øresundsindex er til for at vise, hvordan regionen udvikler sig, og det er glædeligt, at det nu klart går i den rigtige retning, siger Linus Eriksson, adm. direktør for Øresundsbron.
Her findes hele Øresundsindex/Trafik Q2
Øresundsindex er en regelmæssig måling af, hvordan Øresundsregionen udvikler sig på områder lige fra transport og arbejdsmarked til erhvervsliv og hverdagsintegration. Hvert kvartal suppleres den med Øresundsindex/Trafik, som bygger på rejse- og trafikstatistik fra aktører, der opererer på tværs af Øresund. Øresundsbro Konsortiet er finansier og initiativtager til Øresundsindex, og det uafhængige dansk-svenske videncenter Øresundsinstituttet er ansvarlig for dataindsamling, analyse og udarbejdelse af de færdige rapporter.
Personrejser: Rejserne over Øresund er i hastig vækst. I årets andet kvartal blev der i gennemsnit foretaget 96.200 personrejser rejser over Øresund hver dag. Nu er der kun otte procent tilbage, før antallet af personrejser når op på 2019-niveauet. Togrejserne stiger mest, og antallet af passagerer har med en margin på en procent overskredet niveauet for 2019. Antallet af personrejser i bil over broen og med færge har fortsat 11-13 procent at indhente for at nå niveauet for 2019.
Pendling: Flere mennesker rejser til arbejde, efter at coronarrestriktionerne er ophævet. Antallet af pendlerrejser over Øresund var 53 procent højere i andet kvartal sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 2021. Men sammenlignet med første kvartal af 2019 var der 13 procent færre pendlerrejser i alt.
Godstransport: Godstransporten over Øresund steg med næsten 11 procent i andet kvartal sammenlignet med samme kvartal i 2021 og nåede dermed et nyt rekordhøjt niveau siden statistikkens begyndelse i 2015. Mest steg trafikken i form af vare- og lastbiler over Øresundsbroen – en stigning på 16,7 procent.
– Antallet af togrejser over broen ligger allerede over 2019-niveauet, hvilket naturligvis er meget glædeligt. Tog er en bæredygtig og bekvem løsning for mange mennesker, der pendler til arbejde i regionens bycentre. Sommerens mange trafikrekorder for både færge- og brotrafik viser, at vi sammen nærmer os nye højder for rejser og udveksling på tværs af Øresund, siger Linus Eriksson.
Her findes hele Øresundsindex/Trafik Q2
Fakta: Øresundsindex
- Øresundsindex giver en regelmæssig måling af, hvordan Øresundsregionen udvikler sig på områder lige fra transport og arbejdsmarked til erhvervsliv og hverdagsintegration.
- Hvert kvartal suppleres Øresundsindex med Øresundsindex/Trafik, som bygger på rejse- og trafikstatistik fra infrastruktur- og transportaktører, der opererer på tværs af Øresund.
- Øresundsbro Konsortiet er finansier og initiativtager til Øresundsindex, og har indgået et partnerskab med DSB, Skånetrafiken, Forsea og Helsingborg Havn for at samle aktørernes statistikker og få et samlet billede af trafikudviklingen i Øresundsregionen.
- Analyse og dataindsamling foretages af det uafhængige dansk-svenske videncenter Øresundsinstituttet på vegne af Øresundsbro Konsortiet.
- Øresundsindex er frit tilgængeligt for alle, der ønsker at følge udviklingen i regionen.
- Øresundsindex/Trafik viser trafikudviklingen for personrejser, biltrafik, godstransport, togtransport og pendling.
Yderligere information: Kontakt Øresundsbrons presseafdeling på +45 33 41 61 15 eller presse@oresundsbron.com.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.