Øresundsbron byder på ture for at genstarte regionen

Report this content

"Kør en tur – få en tur" lanceres i tre måneder for at bidrage til en stærk genstart i Øresundsregionen. 

Genopretningen på Øresundsbron er ved at tage fart, da flere kunder frit kan rejse over broen. Men næsten 18 måneder efter det kraftige fald i trafikken er mange kunder fortsat fraværende – og servicebranchen på begge sider af broen savner mange gæster, besøgende og kunder.

– Øresundsregionen skal være en fælles region, men er blevet delt i to under pandemien. Vi skal genstarte regionen og integrationen. Med vores mest fordelagtige tilbud nogensinde ønsker Øresundsbron at bidrage til en styrket optimisme og stigende rejseaktivitet, der kommer mange til gode, ikke mindst den hårdt ramte servicebranche, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron.

Antallet af overnattende gæster på den anden side af Øresund var rekordlavt i løbet af første halvår ifølge statistik fra SCB/Tillväxtverket og Danmarks Statistik, rapporterer News Øresund. Danske overnatninger i Skåne faldt med 81 procent i første halvår sammenlignet med samme periode i 2019. I Region Hovedstaden og Region Sjælland var faldet 91 procent for svenske overnatninger. 

Øresundsbro Konsortiet lancerer et tidsbegrænset og unikt tilbud for at øge antallet af rejsende over sundet. Alle BroPas-kunder, der kører en tur over broen, får en tur med i købet – op til tre gange i perioden 1/9-30/11-2021.

Verden åbner sig mere og mere, og Øresundsbron ser nu muligheden for at lancere dette tilbud for at få kundernes vaner og lyst til at besøge den anden side af broen tilbage. Færre og færre svenske kunder er omfattet af testkravene til Danmark, da mange er fuldt vaccinerede, og danskerne kan rejse frit til Sverige.

Gennem samarbejde med servicebranchen vil Øresundsbrons kunder også tilbydes gunstige rabatter for yderligere at øge tiltrækningskraften i nabolandet i den samme periode.

– Selvfølgelig kræver det mere end ét tilbud for at give regionen den genstart, den har brug for. Sammen skal vi bidrage på forskellige måder for at opnå den bedste effekt – i erhvervslivet, servicebranchen og politisk. Tilliden på tværs af sundet skal genoprettes, siger Berit Vestergaard, salg- og markedsdirektør i Øresundsbron.

Trafikudviklingen (personbiler og mc) – 1. januar 2020 – 29. august 2021 

Kontakt John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig ved Øresundsbro Konsortiet, på +45 33 41 61 15 eller jsa@oresundsbron.com for mere information. 

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner

Multimedia

Multimedia