Øresundsbron forbedrer resultatet – otte af ti kunder er tilbage

Report this content

Øresundsbron kommer ud af første kvartal med et overskud på 204 millioner DKK før værdiregulering – og den samlede vejtrafik er fordoblet i forhold til samme periode sidste år.
Resultatet er dermed 73 millioner DKK højere end i samme periode sidste år, men 67 millioner DKK lavere end i første kvartal 2019 – som ikke var præget af rejserestriktioner.

Vejindtægterne på Øresundsbron steg med 105 millioner DKK til 260 millioner DKK i årets første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

– Otte ud af ti passager fra 2019 er tilbage. Fragtkunderne er nu vores største kundegruppe, da erhvervs-, pendler- og fritidstrafikken endnu ikke er tilbage på normalt niveau. Højere brændstofpriser, øget hjemmearbejde, valutaforskelle og færre flyrejser er nogle af årsagerne, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron.

Godstrafikken over Øresundsbron er fortsat rekordhøj og steg med 11,5 procent i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2019. Men pendler- og erhvervstrafikken faldt med henholdsvis 20,7 og 39,1 procent i perioden, hvilket blandt andet skyldes, at der var coronarestriktioner indtil den 9. februar.

Siden midten af februar – i forbindelse med vinterferien og ophævelsen af restriktionerne – er den danske fritidstrafik tilbage på samme niveau som før pandemien, medens de svenske fritidskunder bidrog til et fald i den samlede fritidstrafik på 24,2 procent i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2019. Til sammenligning var fritidstrafikken i begyndelsen af året 40 procent lavere end i 2019.

 Vi forventer et opsving i fritidstrafikken i løbet af sommeren, da oplevelserne jo kun er en bro væk, og coronarestriktionerne er ophævet. I vinterferien mærkede vi tydeligt den stigende interesse for at rejse over broen, da fritidstrafikken steg kraftigt. Det vil nu blive forstærket af, at der kommer mere fart på rejserne til og fra Københavns Lufthavn, siger Linus Eriksson.

Konsortiets renteudgifter steg med 40 millioner DKK som følge af højere inflation, som direkte påvirker Konsortiets realrentegæld. Driftsomkostningerne faldt med 8 millioner DKK i forhold til samme periode sidste år.

Årets resultat før værdiregulering forventes stadig at lande lidt højere end resultatet for 2021. Konsortiet vurderer, at resultatet vil ligge i den øvre ende af intervallet 1.000-1.250 millioner DKK.

 Coronarestriktionerne er endelig væk. Men grænsekontrollen består, og et lovforslag om ID-kontrol af rejsende til Sverige er fremsat, selvom det er stillet i bero indtil videre. Det er et slag mod tilliden til at skabe et enkelt liv på begge sider af broen. Uforudsigeligheden påvirker genopretning og rejsevaner, siger Linus Eriksson.

Hovedposter i perioden (millioner DKK)

 

 

Jan.-mar. 2022

Jan.-mar. 2021

Udvikling

Indtægter vej

260

155

105

Indtægter jernbane

135

130

5

Øvrige indtægter

4

6

-2

Indtægter i alt

399

291

108

Driftsomkostninger

-56

-64

8

Andre driftsomkostninger

-2

-

-2

Afskrivninger

-69

-68

-1

Resultat af primær drift

272

159

113

Finansielle poster

-68

-28

-40

Resultat før værdireguleringer

204

131

73

Værdiregulering, dagsværdieffekt netto*

501

330

 

Værdiregulering, valutakurseffekt netto*

9

23

 

Periodens resultat

714

484

 

 

* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes til deres markedsværdi. Værdireguleringen fremgår af regnskabet under finansielle poster. Værdireguleringen påvirker ikke virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.

 

Udvikling af vejtrafikken i 2022
 

 

Trafik
pr. dag
2022
jan.-mar.

Trafik
pr. dag 2021
jan.-mar. 

Udvikling
trafik
(%)

Udvikling trafik (antal)

Trafik
pr. dag
2019
jan.-mar. 

Udvikling
trafik
(%)

Udvikling
trafik (antal)

Personbiler

11.784

5.016

134,9 %

6.769

15.420

-23,6 %

-3.636

BroPas Fritid

3.821

955

300,1 %

2.865

5.039

-24,2 %

-1.218

BroPas Business

1.715

733

134,0 %

982

2.817

-39,1 %

-1.102

BroPas Pendler

4.506

2.947

52,9 %

1.559

5.685

-20,7 %

-1.179

Kontant

1.742

381

357,2 %

1.363

1.879

-7,3 %

-137

Godstrafik** 

1.797

1.647

9,1 %

150

1.611

11,5 %

186

Lastbiler > 9 m.

1.603

1.466

9,3 %

137

1.397

14,7 %

206

Varebiler 6-9 m.

194

181

7,2 %

13

214

-9,3 %

-20

Busser

61

21

190,5 %

40

117

-47,9 %

-56

Total

13.642

6.684

104,1 %

6.959

17.148

-20,4 %

-3.506

 

* Personbiler inkluderer personbiler med påhængsvogn og motorcykler.  

** Godstrafik omfatter alle godstransporter fra 6 meter, da betalingsstationen siden 2019 har givet mulighed for en mere omfattende kategorisering af køretøjer.

 

Kontakt Øresundsbrons presseafdeling for yderligere information: +45 33 41 61 15

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner

Multimedia

Multimedia