Øresundsbron hjælper flygtninge fra Ukraine

Report this content

For at hjælpe ukrainske flygtninge nemt gennem Øresundsregionen kan alle personbiler med ukrainsk nummerplade fra 1. marts 2022 køre over Øresundsbron uden at betale.  

– Øresundsbron ønsker at give sin støtte til Ukraine og det ukrainske folk ved at lade flygtninge og nødhjælp komme over broen. Selvfølgelig skal vi hjælpe vores europæiske nabo i denne svære stund, siger Øresundsbrons administrerende direktør Linus Eriksson. 

Øresundsbron åbner også for at hjælpe frivillige organisationer, der kører lastbiler med nødhjælp til Ukraine eller busser med personer, som er evakueret fra Ukraine med passagen over broen.  I så fald skal man på forhånd kontakte Øresundsbrons kundeservice, der skal give tilladelse, inden passagen.  

– For at vise vores støtte til Ukraine vil vi også fortsætte med at lyse Øresundsbron op i Ukraines flags farver hver weekend i marts, siger Linus Eriksson.  

Fakta 
Når en personbil med ukrainsk registreringsnummer kommer til kontantbanen ved Øresundsbron, får de lov til at køre igennem . Denne ordning gælder foreløbig til 31. marts 2022, hvorefter det vurderes, om der fortsat er behov. Øresundsbron har sat en begrænsning på max 2 x t/r i perioden frem til 31. marts for samme nummerplade. 

For lastbiler med nødhjælp til Ukraine og busser med personer, som er evakueret fra Ukraine, gælder det, at Øresundsbrons kundeservice skal have en forespørgsel og give tilladelse i forvejen. Det er ikke muligt at få tilladelsen ved Øresundsbrons betalingsstation. Se kontaktdetaljer på Øresundsbrons hjemmeside  

Øresundsbron bliver oplyst i Ukraines farver hver weekend i marts, fra fredag eftermiddag til midnat søndag. 

Kontakt Øresundsbrons PR- og kommunikationschef Lisa Sandager Ramlow for yderligere information: +45 31 26 62 20 

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner

Multimedia

Multimedia