Øresundsindex Trafikken: Fra stagnation til nedgang – fra 97.000 til 53.000 personrejser pr. døgn

Report this content

Det førte til stagnation i trafikken over Øresund, da grænsekontrollen blev indført i 2015. Begrænsningen i den frie bevægelighed over sundet lagde en dæmper på antallet af personrejser, og persontrafikken har ikke rettet sig igen, viser et nyt Øresundsindex, som giver et samlet billede af trafikken over sundet.

Personrejserne over sundet mindskedes fra 97.000 til 53.000 pr. døgn i årene 2015-2021.

– Øresundsindex viser tydeligt, at grænsekontrol er en hæmsko for integrationen i Øresundsregionen. Trafikken over sundet er stagneret siden 2015, da den første grænsekontrol mellem Danmark og Sverige i mere end 60 år blev indført, siger Linus Eriksson, administrerende direktør på Øresundsbron.

Her er hele rapporten Øresundsindex Trafikken

Øresundsbro Konsortiet er initiativtager til og finansierer Øresundsindex, mens dataindsamlingen og analyserne gennemføres af det uafhængige Øresundsinstitut. Øresundsbro Konsortiet er taknemmelig for, at flere trafikaktører i regionen har bidraget med data til Øresundsindex Trafikken. Det drejer sig om Skånetrafiken, ForSea, Trafikverket og DSB.

Fri bevægelighed er en forudsætning for, at borgerne i Øresundsregionen kan leve og arbejde på begge sider af sundet.

 – Der var en tilvækst i antallet af borgere i regionen i perioden fra 2015-2019, men alligevel stagnerede øresundstrafikken i årene, efter grænsekontrollen blev indført, fordi det blev mere besværligt og uforudsigeligt at rejse over sundet. Grænsekontrol hænger ikke sammen med politikerne og erhvervslivets vision om en integreret region, siger Linus Eriksson.

Stagnationen fra 2015-2019 blev til et fald under coronapandemien, der medførte indrejserestriktioner på begge sider af sundet. Antallet af personrejser faldt med 50 procent i 2020 sammenlignet med 2019, viser Øresundsindex Trafikken. I 2021 blev nedgangen på 45 procent i forhold til 2019.

– Antallet af pendlerrejser med færge, tog og bil var i 2021 hele 39 procent lavere end i 2019. Med høj arbejdsløshed i Sydsverige og stor mangel på arbejdskraft i Københavnsområdet er der potentiale til at vende den udvikling. Godstransporten viser allerede en stærk udvikling, over broen og med færge steg godstransporten med 5 procent i 2021 sammenlignet med 2019, siger Linus Eriksson.

I slutningen af april 2022 er der premiere på det årlige Øresundsindex, som har til formål at bidrage til det samlede billede af udviklingen og integrationen i Øresundsregionen på områder lige fra virksomhedsetableringer og arbejdsmarked til flytning og økonomisk udvikling i regionen. Øresundsindex bliver til på baggrund af statistiske nøgletal, trafikdata og kvalitative interviews med et Øresundpanel bestående af pendlere, politikere og virksomheder.

– Med Øresundsindex til april vil vi skabe en årligt tilbagevendende måling af udviklingen i Øresundsregionen. Indexet kan bidrage til, at privatpersoner, virksomheder og politikere får øget viden, ser muligheder og tager kloge beslutninger til gavn for regionen, siger Linus Eriksson.

Her er hele rapporten Øresundsindex Trafikken

Fakta: Øresundsindex Trafikken

  • Godstrafikken gik mod strømmen og steg i løbet af 2021 til et højere niveau end 2019. Sidste år var det samlede antal af vare- og lastbiler samt godstogsvogne, som via bro og færge krydsede Øresund, 5 procent højere end 2019.
  • I 2021 var der i gennemsnit 10.837 pendlerrejser med bil, tog eller færge over Øresund pr. døgn, hvilket er en nedgang på 39 procent sammenlignet med 2019 og 8 procent færre end i 2020.
  • 144 tog kørte i gennemsnit pr. døgn over Øresundsbron i 2021. Det er 16 procent færre tog end i 2019.
  • Øresundsindex lanceres hvert år i april. Hvert kvartal præsenteres Øresundsindex Trafikken baseret på statistik fra infrastrukturejere og transportleverandører.
  • Øresundsbro Konsortiet er initiativtager og finansierer Øresundsindex, men datainsamlingen og analyser gennemføres af det uafhængige dansk-svenske videncenter Øresundsinstituttet. Flere af regionens trafikaktører såsom Skånetrafiken, ForSea, Trafikverket og DSB bidrager med fakta og statistik. 

Kontakt John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig ved Øresundsbro Konsortiet, på +45 33 41 61 15 eller jsa@oresundsbron.com for mere information. 

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner

Multimedia

Multimedia