Påmindelse: Øresundsbron præsenterer årets resultater indenfor biodiversitet på Peberholm

Report this content

Sidste frist for tilmelding er i dag. Øresundsbron byder journalister velkommen til det årlige besøg på Peberholm. Onsdag den 22. juni præsenterer vi resultaterne fra de seneste opgørelser over fugle- og plantearter og viser rundt på øen. 

Peberholm har udviklet sig helt uden menneskelig indblanding siden den kunstige ø blev etableret i 1990’erne. Men i foråret 2021 blev strategien suppleret med naturplejeindsatser – knap ti procent af øens areal blev ryddet for buske og træer med det formål at sikre en fortsat stærk biodiversitet på øen. Til årets første pressebesøg på Peberholm præsenteres de første resultater af disse indsatser.   

Tid: Onsdag den 22. juni ca. kl 09.30-12. Turen starter med bustur til Peberholm ca. kl. 9.30 (fra Kastrup) og slutter senest kl. 12.  

Program:  

  • Afgang med bus til Peberholm – opsamling på begge sider af broen.  
  • Rundvisning og præsentation af udviklingen på øen siden de naturbevarende initiativer indledtes i 2021. 
  • Resultater af dette års opgørelse af fugle- og plantearter.  
  • Foto og interviewmuligheder.

Deltagere:  

  • Hans Ohrt, miljøkonsulent hos Øresundsbron  
  • Repræsentant fra Øresundsbrons ekspertgruppe for Peberholm  
  • Repræsentanter fra Øresundsbrons anlægsafdeling  

Pressetilmelding: 

Vær opmærksom på at forhåndstilmelding er nødvendig, senest den 20. juni kl. 16 – tilmeld dig her.  Praktiske detaljer og et detaljeret program udsendes den 21. juni til tilmeldte journalister. 

Velkommen! 

Kontakt John Alexander Sahlin, presseansvarlig ved Øresundsbro Konsortiet, på +45 33 41 61 15 eller jsa@oresundsbron.com for mere information. 

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner

Multimedia

Multimedia