Presseinvitation: Øresundsbron præsenterer kapacitetsstudie om brotrafikken
Øresundsbro Konsortiet inviterer til digital pressebriefing for at præsentere en undersøgelse af kapaciteten på Øresundsbron – dels situationen i dag og dels fremtidens kapacitetssituation.
Med over 20 år som fast forbindelse i Øresundsregionen, og en Femern Bælt forbindelse som vil stå klar om ni år, bliver spørgsmålene atter aktuelle: Hvordan er broens kapacitet i dag og i fremtiden? Og hvilke investeringsbehov er der for at imødekomme trafikken fra Femern Bælt?
Øresundsbro Konsortiet har derfor bestilt en ekstern undersøgelse af kapaciteten på forbindelsen. Øresundsbrons administrerende direktør, Linus Eriksson, præsenterer og kommenterer resultatet.
Tid: torsdag den 18. marts kl.13.00
Hvor: Teams (tilmelding til jsa@oresundsbron.com senest den 18. marts kl. 11 for at modtage Teams-link)
Spørgsmål kan stilles under pressebriefingen, og efterfølgende er der mulighed for telefoninterviews. Undersøgelsen offentliggøres på Øresundsbrons hjemmeside efter pressebriefingen: https://www.oresundsbron.com/da/info/document
Velkommen!
Kontakt John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig ved Øresundsbro Konsortiet, på +45 33 41 61 15 eller jsa@oresundsbron.com for mere information.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.