Sådan gik det på Øresundsbron i 2020
Tyveårsjubilæum, energieffektiv brobelysning, stærk godstrafik, vedligeholdelsesarbejde og vellykket malearbejde — men også en stærkt reduceret samlet trafik som følge af coronapandemien. Øresundsbro Konsortiet ser tilbage på 2020 og fremad.
De første ti uger af året var trafikken på samme niveau som i 2019. Men så ramte coronapandemien, hvilket i høj grad påvirkede brotrafikken.
Frem til og med juleugen udgjorde det samlede antal passager cirka 4,6 millioner, hvilket er et fald på omkring 38 procent sammenlignet med samme periode i 2019. Det største fald ses inden for fritids-, bus- og businesstrafikken. Pendlingen faldt med 25 procent. Godstrafikken fortsatte derimod på næsten samme niveau som sidste år.
– Mange fritidskunder bliver hjemme og følger anbefalingerne og indrejsereglerne, og pendlerne arbejder mere hjemmefra. Samtidig viser 4,6 millioner passager, at broen er nødvendig for fragtselskaber og personer med liv og job på begge sider af sundet, siger Linus Eriksson, administrerende direktør ved Øresundsbron.
– Vaccinationen mod covid-19 er i gang, og med stor optimisme går vi ind i 2021 for at reparere det, der har lidt skade i regionen og sammen bygge flere broer inden for erhvervslivet, turismen, arbejdsmarkedet og den kulturelle verden, siger Linus Eriksson.
Fakta: Øresundsforbindelsen 2020
20-årsjubilæum: Med "Sammen bygger vi broer“ fejrede man 20 års fast forbindelse mellem Danmark og Sverige. Blandt andet ved hjælp af brobyggerportrætter, en livesendt minikoncert med Lukas Graham på toppen af broen og et fremadskuende jubilæumsseminar blev festlighederne tilpasset coronapandemien.
Høj tilgængelighed: Øresundsbron er samfundsvigtig infrastruktur, og konsortiet har hele tiden haft fokus på at beskytte virksomheden mod pandemien, så broen kunne holdes åben med et fortsat højt serviceniveau til kunderne.
Ny brobelysning: Broens 20 år gamle brobelysning blev udskiftet op til jubilæet. Den nye belysning er mere dynamisk og forventes at reducere energiforbruget med 80 procent sammenlignet med den gamle brobelysning. Læs mere.
Grøn elektricitet: Alle tog, der kører over Øresundsbrons jernbane, har siden 2020 været drevet af grøn elektricitet. CO2-emissionerne fra togdriften på forbindelsen forventes at falde med lidt over 70 procent sammenlignet med det elmiks, der tidligere har været brugt på jernbanen. Læs mere.
Ny administrerende direktør: Linus Eriksson overtog posten som ny administrerende direktør den 1. november efter Caroline Ullman-Hammer. At skabe en endnu mere integreret region for erhvervsliv, kultur og turisme er ifølge Eriksson en af broens vigtigste opgaver. Læs mere.
Asfaltering: Da trafikken var mere begrænset, fremskyndede man flere større vedligeholdelsesprojekter, som ville have påvirket trafikken endnu mere ved normal trafik. I forsommeren blev der monteret nye autoværn, og hele broen fik ny asfalt. Læs mere.
Maleprojektet: Den første malesæson er forbi. Fem procent af Øresundsbrons stålkonstruktion er blevet malet, siden man tog den første maleplatform i brug i april. Til næste år øges tempoet med yderligere to specialbyggede maleplatforme og flere malere. Tidsplanen holder, og alt forventes at være malet i 2032. Læs mere.
Betoninspektion: Øresundsbrons pyloner, søjler og anden beton inspiceres rutinemæssigt i sensommeren — for første gang med droner. Med billeder fra droner, kunstig intelligens og manuelle ekspertvurderinger blev der foretaget en ny bedømmelse af Øresundsbrons beton. Læs mere.
Foto: Allan Toft/Øresundsbron
Kontakt John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig ved Øresundsbro Konsortiet, på +45 33 41 61 15 eller jsa@oresundsbron.com for mere information.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.