Sammen bygger vi broer: Øresundsbrons portrætter af brobyggere lanceres

Report this content

Øresundsbrons 20-års jubilæum den 1. juli fejres med en lang række portrætter af regionens brobyggere og en jubilæumsfilm. Nu lanceres de første af over 20 jubilæumsportrætter – sammen viser de en mangfoldighed af brobyggere i regionen.
Corona-pandemien betyder, at konsortiet arbejder på at digitalisere fejringen under temaet "Sammen bygger vi broer".

– Vores jubilæumstema føles mere aktuelt nu end nogensinde før. Lige nu holder vi afstand på begge sider af sundet, med restriktioner som begrænser trafikken. Men på sigt er det vigtigt, at sammenholdet og samarbejdet kommer i gang igen. Vi har længe planlagt en lang række jubilæumsaktiviteter, men Corona-situationen gør det nødvendigt at trække i bremsen og sadle om, siger Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet.

Seminaret på Luftkastellet, hvor både konsortiet og flere inviterede aktører skulle se både bagud og fremad på Øresundsforbindelsens betydning for regionen, udsættes til september. Andre planlagte aktiviteter for eksempel for kunder udsættes også til senere på jubilæumsåret.

– Vi digitaliserer fejringen ved at sende live fra broen den 1. juli. Hvad vi har planer om at vise, fortæller vi mere om senere, men tanken er, at jubilæet skal kunne opleves hjemmefra – så vi ikke er hindret af de restriktioner, som vi alle tager hensyn til for at begrænse spredningen af Covid-19, siger John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig og projektleder for jubilæet.

Jubilæumsportrætter, i form af kortere film eller artikler, vil i løbet af sommeren løbende blive offentliggjort på broens hjemmeside og på sociale medier.

– Vi fremhæver lokomotivføreren, der kører pendlere over broen. Netværk og brancher, der styrkes af regionen og mennesker, der bidrager med gode råd, analyser og fakta om nabolandet. Og mange andre. Portrætterne viser, at mange menneskelige broer bygges, og at der samtidigt er potentiale for endnu flere - kulturelle, menneskelige og erhvervsmæssige, siger John Alexander Sahlin.

Om portrætserien: Øresundsbron fylder 20 år den 1. juli og det fejrer vi under temaet “Sammen bygger vi broer” – ved at belyse mangfoldigheden af menneskelige broer i regionen. Her finder du alle publicerede portrætter.

Kontakt John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig ved Øresundsbro Konsortiet, på +45 33 41 61 15 eller jsa@oresundsbron.com for mere information. 

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner

Multimedia

Multimedia