Yderligere rating på Øresundsbro Konsortiet
Øresundsbro Konsortiet underskriver i morgen, den 30. juni 2020, en opdateret og udvidet version af sit MTN-program (lånedokumentation hvorunder der kan optages obligationslån) der – udover den nuværende adgang til at udstede statsgaranterede obligationer – også kan benyttes til at optage lån uden statsgaranti.
I den forbindelse har Konsortiet bedt kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's om at udarbejde en såkaldt "Issuer Credit Rating" uden statsgaranti.
Denne foreligger nu og er af S&P fastsat til den næsthøjeste rating i deres system AA+, hvilket Konsortiet anser for at være meget tilfredsstillende. Konsortiet kan således fremadrettet udstede lån med eller uden statsgaranti. Obligationer uden statsgaranti vil have en rating på AA+ og obligationer med statsgaranti vil fortsat have en rating på AAA.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.