Palm lancerer nye lommecomputere

Report this content

Farverne er i fokus, når Palm lancerer de nye lommecomputere, model m130 og m515 SANTA CLARA, USA, 4. marts 2002 - Palm lancerer i dag to nye lommecomputere: m130 og m515. Begge modeller har farveskærm, som understøtter mere end 65.000 farver. Derudover er der kortplads, så man kan indlæse programmer, e-bøger, fotos, korte videoklip, backup og ekstra hukommelse på SD- og MultiMediakort samt Palm Universal Connector til eksternt tilbehør, såsom tastatur og modem. Prisen på Palm m130 er ca. 389E og prisen på m515 er ca. 559E. Begge computere er nu i handlen. Palm m130 er en videreudvikling af den succesrige m100-serie og er den mest prisbillige Palm-model med farveskærm. Den brugervenlige, holdbare og fleksible lommecomputer er udviklet specielt til prisbevidste forbrugere - fx unge erhvervsfolk, førstegangskøbere, studerende og brugere, der ønsker at opdatere fra Palm m100 eller m105. Palm m130 har genopladelige batterier, dual-expansion-teknik og 8 MB hukommelse. Det aftagelige etui, der beskytter farveskærmen, kan nemt udskiftes med etuier i andre farver, der sælges som ekstraudstyr. Palm m515 har en ny og lysere skærm og 16 MB hukommelse, og den er udformet så den tilgodeser de avancerede mobilbrugeres behov. Baggrundsbelysningen på m515's farveskærm kan justeres, og skærmen er lysere og lettere at læse end skærmen på tidligere modeller. Palm m551 understøtter Microsoft Office-programmer, såsom Word, Excel og Powerpoint. Lommecomputeren kan udvides med alt lige fra ekstra software og hukommelse til eksterne elementer, såsom tastatur og GPS-modtager. Software Palm-brugere har adgang til mere end 13.000 Palm OS-programmer (besøg Palm Software Connection på www.palm.handango.com/europe). Derudover leveres begge lomme-computere med en cd-rom med bonussoftware til en værdi på over E 100. Denne software-pakke har følgende indhold: · PocketMirror 3.0 fra Chapura - til synkronisering af kalender, kontakter, opgaver og noter i Microsoft Outlook for Windows · Documents To Go 4.0 Professional Edition fra DataViz - til indlæsning og redigering af Word- og Excel-dokumenter samt indlæsning af visse PowerPoint-præsentationer · Palm Reader(TM) - den førende e-bogslæser for Palm-baserede lommecomputere · MGI PhotoSuite Mobile Edition v2.23 - til visning af billeder og videoklip i farver · powerOne Personal Calculator fra Infinity Softworks - en allround kalkulator · Palm Mobile Connectivity - et opsætningsprogram til opkobling på Internettet via dataforberedt mobiltelefon eller modem. Dette program giver mulighed for at surfe på nettet samt sende og modtage e-mails og SMS'er · AvantGo til Palm OS - et program, der giver adgang til websites via en trådløs opkobling eller i offline-tilstand · Palm HotSync(R) Mail - synkroniserer gængse e-mailprogrammer, såsom Microsoft Outlook, via HotSync. Udvidelseskort Palm m130 og m515 har kortpladser, der understøtter både SD- og MultiMediakort. Kortene (som er på størrelse med frimærker!) kan blandt andet bruges til at gemme informationer, så disse ikke optager plads i den indbyggede hukommelse. I dag fås blandt andre følgende kort: · PalmPak Travel Cards - guider til rejsemål i USA, Europa og Asien (kun på engelsk) · PalmPak Language Translator Card · PalmPak Games Card (kun på engelsk) · 16 MB Backup Card · 16MB Expansion Card · 32MB Expansion Card SDIO-teknikken understøtter også trådløs overførsel mellem Palms Bluetooth-kort og kompatible mobiltelefoner med Bluetooth. Om Palm, Inc. Palm, Inc. er pionér inden for mobile og trådløse internetløsninger og verdens førende producent af lommecomputere (kilde: IDC, december 2000). Palms lommecomputere, som er baseret på Palm OS®-plattformen, giver brugeren mulighed for at medbringe og få adgang til vigtige informationer, uanset hvor de befinder sig. Palms lommecomputere kan takket være adgangen til tusindvis af programmer og tilpasninger tilgodese såvel den individuelle brugers som virksomheders og uddannelsesinstitutioners behov. Palms aktier handles på Nasdaq National Market (PALM). Yderligere informationer kan ses på http://www.palm.com/europe eller i Palms presselokale på http://www.palm.com/europe/pressroom. Login: pressroomgb, password: palm # # # Palm OS, HotSync og PalmPak er registrerede varemærker og Palm, PalmReader og Palm Powered er varemærker, der tilhører Palm, Inc. De øvrige varemærker tilhører deres respektive ejere. KONTAKTPERSON FOR YDERLIGERE INFORMATIONER: Carsten Carlsson Spider Relations for Palm Nordic +46 8 50 31 50 02 carsten.carlsson@spider-relations.com ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/04/20020304BIT00060/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/04/20020304BIT00060/wkr0002.pdf

Dokumenter og links