Forsatslinser som giver nye perspektiver

Report this content

Nu lancerer Panasonic en serie smarte og kompakte forsatslinser, som åbner op for ny kreativ fotografering med Lumix systemkameraer og det unikke G Micro 4/3 format.

En af de vigtigste årsager til, at Panasonic har haft så stor succes med lanceringen af både kameraer og objektiver inden for Micro 4/3, er det lette, kompakte format og den enkle håndtering. Nu introducerer Panasonic en serie forsatslinser i samme ånd – det skal være enkelt og nemt at have perfekt optik ved hånden til alle fotosituationer.

Konceptet bygger på en let og kompakt forsatslinse, som ved hjælp af en adapter-ring nemt monteres på kameraets kit-objektiv og giver den eksisterende optik helt nye muligheder. I stedet for dyre og tunge objektiver får brugerne nu alle muligheder for at afprøve deres kreativitet på en mere overkommelig måde.

Vidvinkelkonverter DMW-GWC1. Først kommer vidvinkelkonverteren, som naturligvis skal få endnu mere med på billedet. Ved at skrue DMW-GWC1 på med faktor 0,79 x får kameraet en ekstremt bred vidvinkel på 11 mm (35 mm-ækvivalent 22 mm) i stedet for kit-objektivets standard på 14 mm, hvad der især kan være praktisk ved landskabsfotografering eller gruppebilleder indendørs, når der er begrænset plads. Konverteren leveres med en adapter-ring til montering på enten det motordrevne X-objektiv H-PS14042 eller det faste pandekage-objektiv H-H014.

Telekonverter DMW-GTC1. En telekonverter med faktor 2 x giver mulighed for at komme rigtigt tæt på motiver. Kit-objektivets 42 mm forvandles straks til 84 mm, svarende til et 35 mm-ækvivalent teleområde på 168 mm! Og det gøres nemt ved at skrue forsatslinsen på objektivet, når det er i tele-position. En adapter-ring til montering af konverteren sammen med kit-objektivet H-PS14042 medfølger også her.

Makrokonverter DMW-GMC1. Til dem, som har længtes efter at tage lækre nærbilleder, men ikke har kunnet komme tæt nok med kit-objektivet, findes nu makrokonverteren DMW-GMC1 med faktor 0,35 x. Med standard zoomobjektivet H-PS14042 kan man komme så tæt på som 16 cm og med H-H014 ned til 14 cm fra motivet. Den maksimale fokuseringsafstand er 23 cm med H-H014 og 26 cm med H-PS14042.

Fiskeøjekonverter DMW-GFC1. Til virkelig kreativ fotografering er det nogle gange ikke nok at fange motivet på samme måde, som det menneskelige øje opfatter det. Men en ny fiskeøjekonverter, DMW-GFC1, giver helt nye perspektiver ved både fotografering og udtryk. Når den skrues på enten H-PS14042 eller H-H014 giver konverteren en unik billedvinkel på 120 grader og bidrager til en ekstrem dybdeskarphed.

Compatibility* Wide Conversion LensDMW-GWC1 Tele Conversion LensDMW-GTC1 Macro Conversion LensDMW-GMC1 Fisheye Conversion LensDMW-GFC1
H-PS14042 O O O O
H-H014 O - O O

* Pr. 9. januar 2012.

Ude i butikkerne: April

Anbefalet cirkapris:

Vidvinkelkonverter DMW-GWC1

1.300 kr.

Telekonverter DMW-GTC1

1.300 kr.

Makrokonverter DMW-GMC1

1.000 kr.

Fiskeøjekonverter DMW-GFC1

1.500 kr.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kontakt da venligst:

Hanna Sandler
Nordic Jr Product Manager
Lumix / Camcorder / Rec. Media
hanna.sandler@eu.panasonic.com

For udlån af testprodukter kontakt venligst:

Text 100
Therese Fischer-Larsen
Tel. 33 44 44 52
therese.fischer-larsen@text100.com

Text 100
Tue Kristensen
Tel. 33 44 44 51
tue.kristensen@text100.com

For at se billeder i høj opløsning log venligst ind på:

ftp: 94.247.168.181
User: press
Password: panasonic09

 

Om Panasonic
Panasonic Corporation er et af verdens førende producenter af tekniske forbruger-, handels- og industriprodukter. Selskabet omsatte for i alt ca. 79 milliarder EUR i løbet af det seneste regnskabsår, hovedkontor er baseret i Osaka, Japan, og er blandt andet børsnoteret i Tokyo, Osaka, Nagoya, New York (NYSE).

Panasonic Nordic AB er et hel-ejet datterselskab, som har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland. I Norden omsætter Panasonic for over 2 milliarder DKK om året og har mere end 100 ansatte. I Norden markedsføres fortrinsvis produktgrupperne Audio / video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcasting-udstyr, samt elektriske komponenter. For at få mere information om selskabet og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Dokumenter og links