FZ200 – en superzoom ud over det sædvanlige

Report this content

Når Lumix introducerer sine nye FZ-modeller, sætter de sig solidt på kategorien superzoom. Og selvfølgelig er det den mere avancerede model FZ200, som tegner sig for størstedelen af ​​nyhederne. Hvad med for eksempel en telezoom på 600 mm med en lysstyrke på suveræne F2,8 over hele brændviddeområdet – eller videooptagelser med 120 fps i HD?

Først og fremmest er det altså det kraftfulde zoomobjektiv Leica DC Vario-Elmarit, som imponerer med en lysfølsomhed på F2,8 over hele spektret – fra den fine vidvinkel på 25 mm til den yderste teleposition på 24 x optisk zoom (svarende til 600 mm). Det er et kunststykke, hvor selv professionelle linser ikke kan følge med!

I kraft af Intelligent Zoom og Intelligent Resolution teknologi kan FZ-modellerne præstere 48 x zoom med fortsat meget høj kvalitet. Og til dem, som absolut ikke vil have digital forstærkning, er der en ny telekonverter (DMW-LT55) på faktor 1,7, som giver en optisk zoom på hele 1.020 mm.

Billedsensoren i FZ200 er den nye MOS-type på 12,1 megapixel, som i kombination med den avancerede Venus Engine billedprocessor sørger for hurtige og præcise resultater, selv ved høje ISO-værdier. Billedsekvenser på 12 fps er i en klasse for sig selv, og i kraft af den lynhurtige autofokus fanger kameraet de mest fantastiske action-billeder med sin stærke zoom.

Ny er også den knivskarpe elektroniske søger på hele1,32 MP, som viser 100 % billedfelt og er både hurtig og fleksibel. Også LCD-skærmen lever op til forventningerne med sit drejelige 3” panel med 460.000 pixel opløsning.

De nye FZ-modeller kan ikke alene filme i høj opløsning med progressiv AVCHD op til 1920x1080/50p, men også i MP4 til hurtig og nem uploading til YouTube. Lyden optages i stereo, selvfølgelig, og med effektiv støjreduktion for en klar og tydelig lydgengivelse. Filmskabere med endnu større krav vil helt sikkert sætte pris på indgangen til ekstern mikrofon. Til lækre slowmotion-sekvenser kan FZ200 også skyde 120 fps i HD eller 240 fps i VGA.

Samtidig med FZ200 lanceres det mere økonomiske FZ62, som deler mange af fordelene ved sine dyrere søskende. Optikken har den samme høje zoomkapacitet, og MOS-sensoren på 16 MP sikrer maksimal skarphed og opløsning.

Lumix’ nye FZ-modeller introduceres i butikkerne i august.

Prisen er endnu ikke fastlagt.

For lån af testprodukter, kontakt:

Text 100

Therese Fischer-Larsen

Tlf.: 33 44 44 52

Therese.Fischer-Larsen@text100.com

For billeder i høj opløsning, log ind på:

ftp://94.247.168.181

User: press

Password: panasonic09

For mere information, kontakt:

Mac Berggren, Panasonic Nordic, mac.berggren@eu.panasonic.com

Om Panasonic

Panasonic Corporation er ​​verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC).

Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Dokumenter og links