Lumix TZ30 tager dig med på nye ture
Pas, penge og billetter er pakket. Og øverst i rygsækken ligger det nye Lumix DMC-TZ30 og venter på det næste eventyr. TZ-modellerne er blevet kendt som de optimale rejsekameraer – kompakte og lette, men alligevel fyldt med teknologi, som normalt kun findes i større og dyrere systemkameraer. Og det nye TZ30 overgår sine forgængere med både features og knivskarpe præstationer.
TZ-modellerne har hørt til markedets mest populære kompaktkameraer, siden de blev introduceret. Panasonic har derefter forfinet det vindende koncept og modellerne er blevet mindre, lettere og mere kompetente for hver generation. 2012 versionerne har nyheder som f.eks. en nyudviklet højfølsom MOS-sensor på 14,1 megapixel, en ultra-hurtig autofokus, der stiller skarpt på 0,1 sekunder, og et væld af billedforbedringsfunktioner som HDR Auto, Auto Retouch og Panorama Shot.
Hvad der måske har bidraget mest til at gøre TZ modellerne så populære, er det ekstreme LEICA DC VARIO-ELMAR zoom-objektiv. Panasonic har formået at konstruere et objektiv, som præsterer fra 24 mm vidvinkel til 480 mm (20 x optisk zoom), og har en enestående skarphed over hele området. En årsag til de opsigtsvækkende resultater er naturligvis samarbejdet med Leica – en af verdens førende producenter af kameraoptik. Et andet unik egenskab er den nye nano-coating – en overfladebehandling af linseglasset, som praktisk talt eliminerer genskin og skygger. Teknologien er lånt fra den endnu mere avancerede systemoptik i G-serien.
Den hurtige sensor og processor sikrer, at TZ30 kan tage op til 10 billeder i sekundet med fuld opløsning. Video optages naturligvis i Full HD/50p og AVCHD, men det mere computer-venlige MPEG-4 format kan nu vælges som alternativ. Lyden kan optages med Dolby Digital Stereo Creator og har automatisk vindstøjfilter, som giver naturlige og klare optagelser af hverdagssituationer både indendørs og udendørs.
En praktisk nyhed er, at GPS-funktionen er opdateret til at vise kort, som indlæses fra den medfølgende DVD. Til glæde for flittige rejsende kan billederne automatisk tagges med land, by, placering og navn på seværdigheder. Og nu vi taler om praktiske nyskabelser, har TZ30 også mulighed for at oplade batteriet via USB-indgangen, et praktisk supplement til batteriopladeren.
Skærmen er stadig den 3" store touch-screen, som både er knivskarp med 460.000 punkter og indstiller lysintensiteten efter det omgivende lys. TZ30 er udstyret med flere smarte touch-funktioner som Touch AF, Touch Zoom og Touch Shutter, der giver lynhurtig kontrol direkte på skærmen.
DMC-TZ30 vil kunne fås i farverne sort, silver, brun og hvid.
DMC-FX80
Til Panasonic's bedste kompaktkameraer hører også det nye FX80 – måske den mest avancerede model til kræsne fotografer, som har et ultra-kompakt format øverst på prioriteringslisten. Det fine LEICA DC VARIO-SUMMARIT objektiv med hele 24 mm vidvinkel og 5 x optisk zoom er forbedret, og lysfølsomheden er øget til F2,5. Dette, kombineret med en ny intelligent støjreduktion, betyder, at FX80 imponerer ved fotografering i svagt lys.
Kameraet er udstyret med et væld af nye billedindstillinger som Miniature Effect, Toy Camera, Soft Focus, Panorama Shot og en indstilling til 3D-fotografering. Video kan optages i både Full HD AVCHD og MPEG-4 med stereolyd. Endnu en nyhed er muligheden for at oplade batteriet via USB-tilslutningen.
DMC-FX80 kommer i sort.
Kameraerne vil være ude i butikkerne i marts.
Priser på kameraerne er endnu ikke fastlagt.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kontakt da venligst:
Mac Berggren
Senior Nordic Product Manager
Lumix / Camcorder / Rec. Media
mac.berggren@eu.panasonic.com
Hanna Sandler
Nordic Jr Product Manager
Lumix / Camcorder / Rec. Media
hanna.sandler@eu.panasonic.com
For udlån af testprodukter kontakt venligst:
Text 100
Therese Fischer-Larsen
Tel. 33 44 44 52
therese.fischer-larsen@text100.com
Text 100
Tue Kristensen
Tel. 33 44 44 51
tue.kristensen@text100.com
For at se billeder i høj opløsning log venligst ind på:
ftp://press:panasonic09@94.247.168.181/Product_Picture/DIGITAL_STILL/2012/Lumix compacts/
Om Panasonic
Panasonic Corporation er et af verdens førende producenter af tekniske forbruger-, handels- og industriprodukter. Selskabet omsatte for i alt ca. 79 milliarder EUR i løbet af det seneste regnskabsår, hovedkontor er baseret i Osaka, Japan, og er blandt andet børsnoteret i Tokyo, Osaka, Nagoya, New York (NYSE).
Panasonic Nordic AB er et hel-ejet datterselskab, som har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland. I Norden omsætter Panasonic for over 2 milliarder DKK om året og har mere end 100 ansatte. I Norden markedsføres fortrinsvis produktgrupperne Audio / video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcasting-udstyr, samt elektriske komponenter. For at få mere information om selskabet og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk
Tags: