Netflix på Panasonic’s nye skærme og Blu-ray produkter

Report this content

Nu introducerer den amerikanske streaming-gigant Netflix sine tjenester i Danmark. Panasonic er tidligt ude med at tilbyde Netflix som en app i de nye Smart Viera-TV samt Blu-ray-afspillere og Home Cinema-systemer.

Til alle, som elsker TV-serier og film, lanceres nu en ny type streaming-tjeneste, der i den senere tid er vokset hurtigt på de amerikanske og britiske markeder. Netflix er i dag verdens førende tjeneste inden for online-abonnementer til at se film og TV-serier, med mere end 27 millioner streaming-medlemmer på verdensplan.

På 2012-modellerne af Smart Viera-TV samt Blu-ray-afspillere og Home Cinema-systemer kommer Netflix til at ligge som en app i Panasonic’s Viera Connect underholdningsportal. For at kunne bruge Netflix tegner man hurtigt og nemt et abonnement på virksomhedens hjemmeside, og derefter kan man straks vælge fra et enormt udvalg af film og TV-episoder.

I dag er der mange tjenester til film-streaming, og Netflix er kendt for at tilbyde det bredeste udvalg. Her findes alt fra dokumentarfilm til romantik, og her er også en kvalitet, som matcher skærmene. Mange af filmene vises i HD-kvalitet og kommer med Dolby Digital Plus 5.1-lyd, så selv de mere kræsne kan få deres lyst stillet. Til familien er der masser at se på for alle – fra børn til voksne.

De nye Smart Viera-TV fra Panasonic er lige så meget internetskærme som traditionelle TV. I kraft af den cloud-baserede internetportal Viera Connect giver de brugerne adgang til en række spændende og praktiske program-apps som f.eks. Viaplay. En anden smart funktion er muligheden for at være opkoblet til Facebook, Twitter eller Skype, parallelt med at man følger et TV-program.

Viera-sortimentet er bredere end nogensinde. LED-TV, som nu kommer i størrelser op til 60”, udfordrer hele markedet med energieffektive designmodeller og fremragende billedteknologi. Og de virkelige feinschmeckere foretrækker stadig plasmaskærme med Panasonic’s anerkendte kvalitet. De fleste modelserier er naturligvis udstyret med Viera Connect*, og dette gælder også for de nyeste Blu-ray-afspillere og Home Cinema-systemer.

* Gælder plasmaskærme i modelserierne VT50, GT50, ST50, XT50 og UT50, LED-skærme i modelserierne WT50, DT50, ET50, ET5 og E5, Blu-ray-modellerne DMP-BD77, DMP-BDT120, DMP-BDT220, DMP-BDT320, DMP-BDT500 og DMP-BBT01 samt Home Cinema-systemerne SC-BTT182, SC-BTT282, SC-BTT190, SC-BTT290, SC-BTT490 og SC-BTT590.

For mere information, kontakt:

Panasonic Nordic

Tommi Valkama

Nordic Product Manager TV

tommi.valkama@eu.panasonic.com

Panasonic Nordic

Calina Gavril

Junior Product Manager TV

calina.gavril@eu.panasonic.com

Panasonic Nordic

Jonas Eriksson

Nordic Product Manager

jonas.eriksson@eu.panasonic.com

Om Panasonic

Panasonic Corporation er ​​verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC).

Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Dokumenter og links