Nyt kompaktkamera rykker ind blandt de professionelle

Report this content

Det nye Lumix DMC-LF1 er et alsidigt kompaktkamera, som gerne vil have en plads blandt de professionelles favoritter. Med et lysstærkt F2.0 Leica Vario-Summicron objektiv og elektronisk søger har LF1 potentiale til at gå ind som et lille og let alternativ, når systemkameraet bliver for omfangsrigt at have med. Og her findes stadig alt, hvad man kan ønske sig i form af Wi-Fi, NFC og videomuligheder.

Panasonic har allerede en naturlig position blandt de kompakte high-end kameraer med sin LX serie. Nu supplerer man med LF1, som er udstyret med en helt ny 12,1 megapixel MOS-sensor og høj ISO-følsomhed til optagelser under vanskelige lysforhold. Den lette og kompakte kamerahus kommer med optik på et niveau, der sjældent ses i denne kategori. Med et 28 – 200 mm F2.0 LEICA DC VARIO-SUMMICRON objektiv med 7,1 x optisk zoom er kameraet konstrueret til at fange perfekte billeder i de fleste fotosituationer – lige fra panoramaer over storslåede landskaber til avanceret portrætfoto.

Det er billedkvaliteten, som afgør, om kameraet kan bruges. Med LF1 introducerer Lumix en helt ny MOS-sensor på 12,1 megapixel. Den høje følsomhed giver et imponerende ISO-område på 80 – 12.800, der blandt andet gør det muligt at optage billeder med dramatiske kontraster og høj opløsning under alle forhold. Den opdaterede Venus Engine processor har en ny støjreduktionsteknologi, der blødgør og udglatter pixelerede kanter. Processoren bidrager også til den højtydende videokapacitet med Full HD-opløsning i både AVCHD- og MP4-format.

Sammen med det høje ambitionsniveau følger naturligvis fuld manuel kontrol. En kontrolring nærmest kamerahuset styrer blænde, lukkertid og zoom med mindst mulig bevægelse. Blandt de andre kontrolfunktioner er en 0,2-tommer elektronisk søger, som er en stor hjælp i lyse fotosituationer, f.eks. på stranden eller skiløjperne. Kameraet har også mange kreative faciliteter – både til fotografering i form af Creative Control og til efterredigering i form af Creative Retouch, hvor begge funktioner har 15 forskellige filtereffekter. Der er også en Creative Panorama funktion, som giver fantastiske muligheder for virkeligt storslåede landskabsbilleder.

Den indbyggede Wi-Fi- og NFC-teknologi gør det nemt at oprette forbindelse til netværk og dele fotos og film. Når Wi-Fi-forbindelsen én gang er oprettet, er det er nok at lade kameraet berøre en smartphone eller tablet, så de kan linke til hinanden. Og med Panasonics Image App installeret, kan man fjernstyre eksponering, zoome og meget andet direkte fra en smartphone eller tablet. Man kan også få en automatisk overførsel af billedet til en skærm, f.eks. for at studere skarphed og komposition.

Lumix DMC-LF1 kommer i juni og vil kunne fås i sort eller hvidt. Prisen er endnu ikke fastlagt.

For billeder i høj opløsning, log ind på:

ftp://94.247.168.181
Username: press
Password: panasonic09

For lån af testprodukter, kontakt:

Morsing PR
Mia Staunsager
Tel. 28 59 39 79
kollits@morsingpr.dk

For mere information, kontakt:

Mac Berggren, Panasonic Nordic, mac.berggren@eu.panasonic.com

Om Panasonic

Panasonic Corporation er ​​verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC).

Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Tags:

Dokumenter og links