Panasonic lancerer adapter til HD-PLC Ethernet i Norden
Muliggør overførselshastigheder på op til 190 Mbps via det eksisterende elnet.
Panasonic Communications Co., Ltd (PCC), der er et datterselskab af Matsushita Electric Industrial Co., Ltd, lancerer i januar en netværksadapter, som bygger på ny teknologi for datakommunikation via elnettet, ?HD-PLC Ethernet?.
Den første model hedder ?BL-PA100KTCE? og indeholder en startpakke med to enheder.
BL-PA100 giver mulighed for at koble sig på f.eks. internettet overalt i hjemmet ved blot at sætte enheden i en af husets stikkontakter.
En avanceret løsning til hjemmenetværk, uden besværlige ledninger.
BL-PA100 ?ethernetadapter? fås i de nordiske lande fra og med
15. januar 2007 og benytter sig af HD-PLC-teknologien med hastigheder på op til 190 Mbps (via ?physical layer?).
Dette giver en stabil og sikker kommunikationsteknik, der fungerer sammen med de øvrige elektriske enheder i hjemmet.
Det kraftigt stigende antal netværksopkoblinger i danske hjem i løbet af de seneste år betyder, at der i dag er et stort behov for en enklere installation af netværk og netværkskomponenter, mens det høje sikkerhedsniveau bibevares. Den nye kompakte adapter fra Panasonic måler kun 121 x 40 x 70 mm og tilbyder en simpel løsning på dette problem.
BL-PA100 benytter sig af det eksisterende elnet, hvilket betyder, at der ikke kræves ekstra kabelføring mellem rummene for at skabe et sikkert LAN-netværk.
Til forskel fra det trådløse net giver net med ?HD-PLC? en stabil og robust løsning, der uden problemer kan overføre store mængder data, f.eks. HD-video (high definition) og ?streamning? af musik.
BL-PA100 har en 128 bit-kryptering og kan således tilbyde samme beskyttelsesniveau som de fleste internetbanker og -butikker.
BL-PA100KTCE indeholder to forudkonfigurerede enheder, hvoraf den ene anvendes som ?master? og den anden som ?terminal?.
Det enkle princip betyder, at hvem som helst i princippet kan oprette et sikkert netværk uden brug af en computer.
Sæt ?masterenheden? i en stikkontakt, og tilslut bredbåndsrouteren/modemet. Sæt derefter ?terminaladapteren? i en stikkontakt i det værelse, hvorfra der skal oprettes forbindelse til netværket.
En computer eller andre netværksklienter, f.eks. Panasonics IP-kameraer, kan derefter sluttes til ethernetporten på ?terminaladapteren?.
Alle netværksklienter kan derefter oprette forbindelse til internettet, og de kan endda kommunikere med hinanden.
Det er også nemt at tilslutte flere ?terminaladaptere?. Sæt en ekstra ?terminaladapter? i den samme stikkontakt som ?masterenheden?, og tryk på ?Setup-knappen? til begge enhederne samtidig for at registrere terminaladapteren. Når enheden er registreret, kan adapteren sættes i en stikkontakt overalt i huset. Selv klienterne kan sluttes til en hvilken som helst terminaladapter i huset for at kommunikere på netværket.
I alt kan der tilsluttes 15 terminaladaptere til systemet. Den vejledende udsalgspris vil være ca.
1295,- DKK for BL-PA100KTCE og 695,- DKK for BL-PA100CE (ekstra enhed).