Panasonic lancerer verdens mindste og letteste systemkamera

Report this content

Lumix DMC-G3 er det seneste digitalkamera fra Panasonic til både stillbilleder og HD-video. Det nye kamera er cirka 25 % mindre og lettere end sin forgænger DMC-G2, idet kamerahuset kun vejer 336 gram. Det gør det til markedets letteste – og mindste − systemkamera med udskifteligt objektiv*.

Den nyudviklede Live MOS-billedsensor på 16 megapixel og Full HD-video kombineret med iA (Intelligent Auto) gør det nemmere at tage billeder og optage video selv under dårlige lysforhold.

Kameraets avancerede funktioner opfylder den erfarne fotografers behov, samtidig med at det er nemt for nybegyndere at betjene. Det er også muligt at foretage manuelle indstillinger, hvis man har brug for det.

G3 optager HD-video i 1920 x 1080/50i opløsning og stereolyd i AVCHD-format, som er fantastisk velegnet og effektivt til komprimering og afspilning. Kameraets autofokussystem iA fungerer også under videooptagelse.

iA-funktionen er blevet videreudviklet til iA Plus-standard, som begge medfølger til G3. Det betyder, at du ud over allerede understøttede funktioner også får mulighed for nemt at justere skarphed, eksponering og hvidbalance via touch-skærmen, både når du tager billeder og optager video.

Med den kreative farveindstilling kan brugeren selv vælge forskellige farveeffekter samt indstille og finindstille kontrastforhold, skarphed og farvemætning.

Alle kameraer i Lumix G Micro System-serien er udstyret med et ultra avanceret støvelimineringssystem. G3 er udstyret med et effektivt ultralydsfilter som er placeret foran Live MOS-sensoren. Filtret vibrerer vertikalt cirka 50.000 gange i sekundet og fjerner dermed effektivt støv og andre partikler.

Kamerahuset er fremstillet i aluminium, for at gøre det så let som muligt, og er udstyret med ergonomisk korrekt greb, så det trods dets kompakte format ligger godt i hånden. G3 fås i sort, rød og hvid og kan købes i butikkerne fra medio juni.

Kameraet vil blive solgt som kamerahus med to forskellige optikløsninger
• LUMIX G VARIO 14-42 mm / F3.5-5.6 ASPH. / MEGA O.I.S.
• LUMIX G VARIO 14-42 mm / F3.5-5.6 ASPH. / MEGA O.I.S. & 
  LUMIX G VARIO 45-200 mm / F4.0-5.6 ASPH. / MEGA O.I.S.

Prisen er endnu ikke fastlagt.

*gælder systemkamera med søger og udskifteligt objektiv (pr. 12. maj 2011)

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kontakt da venligst:

Mac Berggren
Senior Nordic Product Manager
Lumix / Camcorder / Rec. Media
mac.berggren@eu.panasonic.com

Hanna Sandler
Nordic Jr Product Manager
Lumix / Camcorder / Rec. Media
hanna.sandler@eu.panasonic.com

For udlån af testprodukter kontakt venligst:

Text 100     
Therese Fischer-Larsen  
Tel. 33 44 44 52  
therese.fischer-larsen@text100.com

Text 100
Tue Kristensen
Tel. 33 44 44 51
tue.kristensen@text100.com

For at se billeder i høj opløsning log venligst ind på:

ftp: 94.247.168.181
User: press
Password: panasonic09

Om Panasonic
Panasonic Corporation er et af verdens førende producenter af tekniske forbruger-, handels- og industriprodukter. Selskabet omsatte for i alt ca. 79 milliarder EUR i løbet af det seneste regnskabsår, hovedkontor er baseret i Osaka, Japan, og er blandt andet børsnoteret i Tokyo, Osaka, Nagoya, New York (NYSE).

Panasonic Nordic AB er et hel-ejet datterselskab, som har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland. I Norden omsætter Panasonic for over 2 milliarder DKK om året og har mere end 100 ansatte. I Norden markedsføres fortrinsvis produktgrupperne Audio / video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcasting-udstyr, samt elektriske komponenter. For at få mere information om selskabet og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk