Panasonic udvikler 4 GB SDHC-hukommelseskort Baseret på nye specifikationer til SD-hukommelseskort
Hannover, Tyskland, den 9. marts 2006. Panasonic, det førende mærke, som Matsushita Electric Industrial Co., Ltd. er kendt for, meddelte i dag, at de er ved at udvikle et 4 GB SDHC- (SD High-Capacity) hukommelseskort, der er baseret på de nye SD-specifikationer, version 2.00. De nye specifikationer er blevet oprettet for at imødekomme det stigende behov for HD- (High Definition) video og -billedoptagelse i en høj opløsning, der bruges i mange SD-kompatible enheder. SDHC-hukommelseskortet på 4 GB lanceres verden over i løbet af sommeren 2006.
SD-hukommelseskortet, der blev introduceret i 2000, er i dag kompatibelt med en lang række digitale enheder i høj grad pga. dets vigtigste fordele – en kompakt størrelse, en høj datalagringskapacitet, hurtig dataoverførselshastighed og avancerede funktioner til copyright-beskyttelse. Efterspørgslen efter SD-hukommelseskort med endnu større kapacitet vokser fortsat pga. den udbredte brug af digitalkameraer med en høj opløsning og halvleder-lyd- og videoafspillere. Som et svar på den kraftige vækst på markedet for sådanne enheder har SD Card Association udsendt SD-specifikationer, version 2.00 til en kapacitet på over 2 GB. Med de nye specifikationer er det nu muligt at udvikle SDHC-hukommelseskort med en kapacitet på op til 32 GB. Derudover indeholder de nye specifikationer, version 2.00 en garanti for en minimumhastighed for dataoverførsel, hvilket angives gennem en klassificering af kortydeevnen (Klasse 2: 2 MB/s, Klasse 4: 4 MB/s, Klasse 6: 6 MB/s), til optagelse af streaming af MPEG-data. De tidligere versioner af specifikationerne indeholdt ikke en fælles standard for dataoverførselshastigheder, som skulle overholdes af alle producenter. Det nye tiltag giver brugerne mulighed for at vælge kortydeevne, afhængigt af de specifikke krav, som forskellige enheder som HD-video og andre MPEG-enheder stiller til høj datalagringskapacitet. De nye specifikationer indeholder fortsat meget pålidelige funktioner til copyright-beskyttelse, hvilket er et af SD-hukommelseskortets vigtigste egenskaber, da det herved er den ideelle løsning til distribution af digitalt indhold. Panasonic vil fortsat spille en førende rolle i udviklingen af både SD-kompatible enheder og SD-hukommelseskort. Panasonic planlægger at øge datakapaciteten på sine SDHC-hukommelseskort, efterhånden som enheder, der understøtter de nye specifikationer, kommer på markedet. Panasonic SD-hukommelseskort Siden introduktionen af de første SD-hukommelseskort på markedet i år 2000 (med Physical Layer Specification, ver. 1.00) har Panasonic drevet væksten i branchen ved løbende at udvide rækken af SD-hukommelseskortprodukter. Produktsortimentet omfatter branchens første hukommelseskort på henholdsvis 256 MB og 512 MB i 2002 og PRO HIGH SPEED-serien med SD-hukommelseskort med en maksimal dataoverførselshastighed på op til 20 MB/s i 2004 (baseret på Physical Layer Specification, ver. 1.10). Ud over PRO HIGH SPEED-serien (512 MB, 1 GB, 2 GB) leverer SUPER HIGH SPEED-serien af SD-hukommelseskort (256 MB) en maksimal dataoverførselshastighed på op til 10 MB/s. HIGH SPEED-serien af SD-hukommelseskort byder på en maksimal dataoverførselshastighed på op til 2 MB/s (128 MB, 256 MB, 512 MB) og op til 5 MB/s (1 GB, 2 GB). miniSD™-kortene fås også i størrelser fra 128 MB til 1 GB. Virksomhedens brede produktlinje afspejler bestræbelserne på at imødekomme kundernes behov. SD-specifikationer, ver. 2.00 Størrelse (B x H x T mm) 24 x 32 x 2,1 mm(De samme mål som det nuværende SD-hukommelseskort) Antal pins 9 pins(Det samme antal som det nuværende SD-hukommelseskort) Fysiske specifikationer Version 2.00 (Det nuværende SD-hukommelseskort understøtter Version 1.01 og Version 1.10) Filsystem Version 2.00 (FAT32) (Det nuværende SD-hukommelseskort understøtter FAT16 eller FAT12) SDHC-hukommelseskort gør brug af et nyt filsystem, der ikke kan anvendes sammen med SD-enheder, der ikke understøtter SD-specifikationerne, version 2.00. (Enheder, der understøtter SD-specifikationer, version 2.00 kan både bruge almindelige SD-hukommelseskort og SDHC-hukommelseskort). Oversigt over Panasonic SD-hukommelseskort og miniSD™-kort SD-hukommelseskort Dataoverførselshastighed Hukommelseskapacitet HIGH SPEED-serien Op til 2 MB/s 128 MB, 256 MB, 512 MB Op til 5 MB/s 1 GB, 2 GB SUPER HIGH SPEED-serien Op til 10 MB/s 256 MB PRO HIGH SPEED-serien Op til 20 MB/s 512 MB, 1 GB, 2 GB miniSD™-kort Op til 2MB/s 128MB, 256MB, 512MB Op til 5MB/s 1GB *Brugskapaciteten er mindre.