Danskernes strygevaner - hvordan stryger din nabo?

Report this content

Philips har kortlagt danskerne strygemønster: I gennemsnit tager det 5,73 minutter for hr. og fru Danmark at stryge en skjorte, og oftest er det kvinderne som stryger. De vil gerne have underholdning under strygningen, såsom tv og radio, mens mænd foretrækker fred og ro. Desuden stryger hver tiende dansker iført undertøj. Det viser en ny undersøgelse om danskernes strygevaner

Hvis du ligner den gennemsnitlige dansker, når det handler om strygevaner, så stryger du formodentligt fuldt påklædt en gang om ugen. Mens du stryger, ser du gerne tv eller lytter til musik, men til gengæld taler du ikke i telefon. En ud af fire danskere indrømmer ligeledes, at de har ødelagt tøj under strygningen.

Undersøgelsen er foretaget af Zapera på foranledning af Philips og viser, at den mest almindelige strygeadfærd er, at danskerne samler sig en bunke tøj, som de så stryger en gang om ugen eller måneden.

Dette betyder sandsynligvis, at de har et lille bjerg af tøj, der skal stryges, når de tager strygebrættet og strygejernet frem. Og det er en hel del tid, der bruges på at stryge. I gennemsnit stryger danskerne en skjorte på 5,73 minutter, men der er noget, der tyder på, at man med tiden får det rette håndelag og bliver mere effektiv. I hvert fald bruger de unge mellem 20-29 år i snit hele 6,58 minutter på at stryge en skjorte, mens de 50-årige og ældre kun bruger 5,08 minutter på det samme.

Kvinderne svinger selvsikkert strygejernet
I gennemsnit synes 58 procent af danskerne, at de er gode til at stryge, mens kun 14 procent synes, at de er decideret dårlige. Kvinderne svinger dog åbenbart strygejernet en hel del mere selvsikkert end mændene, idet 70 procent mener, at de er gode til at stryge, mod kun 46 procent af mændene. Ikke overraskende er der derfor hele 20 procent af mændene, der synes, at de er direkte dårlige til at stryge - noget som kun 8 procent af kvinderne tilslutter sig.

- Strygning er ikke så stor en kunst, som mange tror. Faktum er, at resultatet og effektiviteten i høj grad bestemmes af det strygejern, man bruger, siger Ylva Bäckström, Consumer Marketing Manager i Philips. Ganske vist er det vigtigt at stryge skjorten i den rigtige rækkefølge, men strygejernet står for finishen, og mange af dem, der har prøvet at ødelægge deres tøj har ofte et for gammelt eller utilstrækkeligt strygejern. Derfor er det vigtigt med tiden at kigge på sit strygejern med nye øjne og sikre, at man har et strygejern, som bedst matcher éns strygevaner. Her kan man fx kigge på ting som dampkapacitet, størrelse og funktionalitet.

Korte fakta fra undersøgelsen:
• 75 % af de kvinder, der lever sammen med en partner svarer, at det er dem, som tager sig af strygningen i husstanden.
• 25 % har prøvet at ødelægge deres tøj, når de har strøget.
• I gennemsnit stryger danskerne en skjorte på 5,73 minutter.
• 63 % af danskerne stryger påklædt, mens hver tiende stryger i undertøj. Hele 19 % af mændene svarer, at de kun stryger i undertøj mod kun 8 % af kvinderne.


Samtidig med at de stryger, ynder danskerne at:
1. Lytter til musik (32 %)
2. Ser på fjernsyn (25 %)
3. Gør ingenting, fokuserer på strygningen (20 %)
4. Står og tænker på noget andet (16 %)
5. Tilbringer tid med andre i hjemmet (4 %)
6. Andet (1 %)


For yderligere information, kontakt venligst:
Customer Marketing Manager, Philips Consumer Lifestyle
Ylva Bäckström,
Telefon: + 46 8-598 521 20
E-post: ylva.backstrom@philips.com

Testprodukter, digitale foto etc.:
Informationschef, Philips Danmark A/S
Erling Madsen,
Telefon: 33 29 35 36
E-post: erling.madsen@philips.com

Pr-assistent Marie-Louise Heegaard, Philips Consumer Lifestyle
Telefon : 33 29 36 09 – e-post : marie.louise.heegaard@philips.com


Om Philips
Royal Philips Electronics of the Netherlands er vidtspændende firma inden for helse og velbefindende, fokuseret på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og lys, integrerer Philips teknologi og design i menneskecentrerede løsninger, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 133.000 ansatte i flere end 60 lande.
Med en årsomsætning på ca. 201 milliarder danske kroner i 2007 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive lysløsninger og nye lysapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velbefindende og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje.
Nyheder fra og informationer om Philips findes på
www.philips.com/newscenter, www.philips.dk og www.lys.philips.dk

Dokumenter og links