Philips lancerer verdens første biograf-tv

Report this content

Cinema 21:9 viser dig filmen, præcist sådan som instruktøren har forestillet sig det

Du ved, hvordan det plejer at være: Filmen, du har lejet, vises med sort bjælke i top og bund. Det mindsker billedet på skærmen og det er ret irriterende. Med Philips Cinema 21:9 med Ambilight får du hele billedet – præcis, som instruktøren har forestillet sig det.

Cinema 21:9 er verdens første tv med de rette biograf-proportioner som derfor giver dig den ægte biografoplevelse hjemme i sofaen.

Philips sætter med Cinema 21:9 en helt ny standard med dette lcd-tv: Skærmen er 56” og den viser film i formatet 21:9, som er dét format, de fleste biograffilm optages i.

I kombination med Philips’ tresidet Ambilight Spectra (som ”forlænger” skærmens farver ud på bagvæggen) rykker du bogstaveligt talt ind i filmen og får en biografoplevelse i din egen stue.

Et traditionelt lcd-tv forsøger at genskabe biograf-oplevelsen ved at komprimere 21:9-billedet ned til 16:9 på skærmen. Det giver sorte bjælker i top og bund, og du mister dén fornemmelse, du har i biografen. Cinema 21:9 giver derimod seeren en forrygende hjemmebio-oplevelse, som det ikke før har været muligt at opnå uden at købe billet til biografen.

- Philips Cinema 21:9 er et resultat af, hvad filmelskere siger, de gerne vil have. Cinema 21:9 giver et billede som er 60 % større end et billede på et 42” tv. Cinema 21:9 har samme højde som et 42”-tv, men er noget bredere; nemlig 1,4 meter, fortæller Product Promotor Kim Johansen fra Philips.

Den avancerede teknologi gør, at tv-udsendelser og spil fra spilkonsoller i 16:9 automatisk tilpasses 21:9- formatet.

En yderligere finesse er, at det er verdens hurtigste lcd-tv med en responstid på ét millisekund! Cinema 21:9 er desuden forsynet med Philips NET TV, så du trådløst kan surfe på internettet på dit tv. Ligesom du kan streame musik og billeder fra din pc via DLNA-standarden.

Cinema 21:9 – som er et 200 Hz tv i Full HD - er forsynet med Philips’ avancerede billed-forbedringsteknologier i en opdateret udgave. Det drejer sig først og fremmest om ”motoren” Perfect Pixel HD Engine, som blandt andet beregner 500 millioner pixels i sekundet og har en datakraft, som svarer til 80-100 bærbare computere.

Når alle disse eminente teknologier kombineres, betyder det et fantastisk skarpt billede: Selv en Formel 1-racer med 340 km/t står skarpt, og ser du en fodboldkamp, vil græsbanen stå barberblads-skarp under en panorering med kameraet!

Der er indbyggede tunere til antenne- og kabel-tv (DVB-T og DVB-C) samt CI+. Endvidere er der fem HDMI-indgange, så du kan tilslutte ekstraudstyr som dvd-optager, spilkonsol og surroundanlæg.

Apropos surroundanlæg, så kommer Philips også med et 7.1-anlæg, det matcher Cinema 21:9 – men du kan også med stor fornøjelse bruge de indbyggede højtalere.

Filmformatet 21:9 kaldes også CinemaScope, og langt over halvdelen af de film, der er på markedet på dvd er i dette format, og det gælder 65 % af filmene på Blu-ray. Du har endda mulighed for at justere placeringen af underteksterne!

Du kan få en smagsprøve på Cinema 21:9 via dette link: www.cinematicviewingexperience.com
- eller du kan få det op på din væg fra april.

Philips Cinema 21:9. Vejledende udsalgspris 39.999 kroner.


Yderligere information:

Product Promotor Kim Johansen, tlf. 33 29 35 72 - e-post: kim.johansen@philips.com

Pressekontakt Erling Madsen, tlf. 33 29 35 36 - e-post: erling.madsen@philips.com

Philips Kundeservice tlf. 35 25 87 59



Om Philips
Royal Philips Electronics of the Netherlands er vidtspændende firma inden for helse og velbefindende, fokuseret på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og lys, integrerer Philips teknologi og design i menneskecentrerede løsninger, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 121.000 ansatte i flere end 60 lande.
Med en årsomsætning på ca. 194 milliarder danske kroner i 2008 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive lysløsninger og nye lysapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velbefindende og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje.
Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.com/newscenter og www.philips.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links