Philips vinder yderligere fire EISA Awards for nytænkning i TV- og lydsystemer
Philips er stolt over at være blevet tildelt fire prestigefyldte produktpriser fra European Imaging & Sound Association (EISA). Dommerpanelet for video har tildelt Philips to EISA Awards: En award til Philips 46" 9000-serien LED TV (46PFL9705), der er kåret til "European LCD TV 2010-2011", og en til Philips 42" Econova TV (42PFL6805), der er kåret til "European Green TV 2010-2011".
Dommerpanelet for lyd og hjemmebiograf kårede Philips Immersive Sound Home Theater med 360Sound (HTS9520) til ”European Home Theater System 2010-2011” og Philips Hi-fi mikrosystem med SoundSphere højtalere (MCi900) til “European Compact System 2010-2011”. Philips har vundet 22 EISA Awards i løbet af de sidste 22 år og lever på den måde, hvert eneste år, op til sit løfte om enkelthed til forbrugerne gennem meningsfuld nytænkning.
European LCD-TV 2010-2011
Med sine betagende, skarpe billeder blev 46" udgaven af 9000-seriens LED TV igen tildelt udmærkelse fra EISA i år. Full HD 3D ready 9000-serien fra Philips er præcisionsudviklet til at levere det ultimative inden for high performance hjemmeunderholdning. Takket være Ambilight, får du superskarpe billeder og kraftfuld billedbehandling (Perfect Pixel HD Engine og Perfect Natural Motion). Kombineret med den unikke Philips LED teknologi, LED Pro og Bright Pro, er Philips 9000-seriens LED-TV i førertrøjen og bringer biografoplevelsen hjem i stuen.
EISA’s dommerpanel konkluderer i deres officielle begrundelse:
”Philips betragtes af mange som den innovative leder på det TV-teknologiske felt, og den position fastholdes med funktioner som højeffektiv bevægelseskompensation og direkte LED-scanningsbaglys med dynamisk, lokal justering. Det nye Philips 46PFL9705 lancerer også "Bright Pro", der giver lysstyrken et turboløft og gør billederne endnu mere dynamiske og levende - takket være et kontrastomfang der strækker sig fra solskinsagtige højlys til kulsorte, men alligevel detaljerige skyggeområder. Her får man toppræstationer på alle felter, inklusive storslået lyd, trådløst internet med ægte browserfunktion, samt Ambilight Spectra 3. Dette fantastiske TV kan vise 3D ved hjælp af et tilbehørssæt bestående af briller og IR-sender.”
European Home Theater System 2010-2011
Philips Immersive Sound Home Theater med 360Sound (HTS9520) er designet til at være den perfekte ledsager til 9000-serien af LED TV, og det er netop blevet tildelt den største hædersbevisning, et hjemmebiograf-system kan opnå. Bygget på mange års forskning og innovation er Philips 360Sound højttalere designet, så de fylder hele din stue med lækker surround sound, som om du var på forreste række i biografen. Hver satellithøjttaler af det ikoniske flagskib, 360Sound-modellen, har tre højtalere: En, der spiller i front, og to der spiller fra siden. Resultatet af denne "tripol-kombination” er lyd, der kommer fra alle vinkler, uanset hvor du befinder dig i rummet. Philips’ overvældende hjemmebiograf med 360Sound spiller også dine yndlings 3D Blu-ray discs, dvd'er, samt musik og video fra bærbare enheder som for eksempel din MP3-afspiller. Ved hjælp af en Wi-Fi USB adapter kan du nyde ubegrænsede mængder online indhold eller vælge en online service - som for eksempel video on demand - via den indbyggede Net TV service.
EISA’s dommerpanel konkluderer i deres officielle begrundelse:
”Nøglen til Philips’ HTS9520 er dens nye satellit-højttalere, der hver består af flere drivere. Det nederste kabinet er udstyret med to enheder, der fungerer som dipoler, mens topkabinettet udnytter den konventionelle bas/diskant-tilgang. Disse er drevet via klasse-D forstærkere i HTS9520’s hoved-DVD/BD-afspiller, som desuden omfatter brugerdefineret DSP for endnu bedre surround sound. Subwooferen leverer et solidt fundament for mellemtonen og diskanten, der resulterer i lyd, du kan fordybe dig i på nye og spændende måder! Et godt og vellydende system, der er klar til både 3D TV og tilbyder trådløs adgang til dit hjems server.”
European Compact System 2010-2011
Philips Hi-fi mikrosystem med Soundsphere højttalere (MCi900) blev tildelt EISA Award for ”European Compact System 2010-2011”. Philips’ Hi-fi mikrosystem med Soundsphere højttalere (MCi900) giver dig en naturlig og autentisk lydgengivelse, så det føles, som om kunstneren spiller lige foran dig. Den enestående lydkvalitet opnås ved en unik højttalerarkitektur med fritsvævende diskantenheder, der udsender lyd i alle retninger. Ved at bruge Philips Streamium teknologi med Soundsphere-højttalere (MCi900) kan du trådløst gemme, streame og nyde et endeløst valg af musik online eller fra din computer.
EISA’s dommerpanel konkluderer i deres officielle begrundelse:
"Er du ude efter et kompakt system, der stort set kan det hele, er MCi900 svaret. Denne seneste Streamium Wi-Fi løsning udstyret med Soundsphere-højttalere, afspiller DVD- og DivX-filer, FLAC- og WAV-musikfiler og tilbyder streaming - via UPnP af MP3-musik- fra en pc. Du kan også afspille lydfiler til den eksterne 160GB harddisk, mens en Ethernet- og Wi-Fi-forbindelse giver adgang til internet radio. Aluminium Soundsphere-højttalerne er drevet af en 2x50W Klasse-D forstærker og kombinerer bas med en separat diskant. Bredden af disse nye højtalere hjælper med at levere en dyb og bred lyd i alle hjørner af rummet."
European Green TV 2010-2011
EISA-panelet har tildelt Philips 42” Econova LED TV (42PFL6805) “European Green TV 2010-2011”. Philips Econova, der bliver lanceret denne sommer, er et højtydende TV, men imødekommer samtidig bekymringerne om vores miljø. Philips Econova LED TV reducerer energiforbruget med 60 procent* og er delvist lavet af genbrugt aluminium. TV’et forbruger 0 Watt strøm, når det er slukket på Zero Power Switch. Philips Econova LED TV er fri for PVC og bromerede flammehæmmere og er designet til nem genanvendelse. Dets soldrevne fjernbetjening betyder, at du reducerer din indvirkning på miljøet yderligere.
EISA’s dommerpanel bemærker i deres udtalelse:
” I sin stræben efter energieffektivitet har Philips nået alle tiders laveste strømforbrug, for 42PFL6805 bruger kun 40 watt på eco-indstilling. Men TV'et repræsenterer også et eco‑mæssigt helhedssyn - med den utraditionelle produktarkitektur, fjernkontrollen der kører på solenergi, fodstykket der også kan bruges til vægmontering af apparatet, samt den elektroniske manual. Prikken over i'et er det lille, snusfornuftige panel, fremstillet delvist af genbrugsaluminium, som dækker al elektronikken. Philips har dermed undgået den heldækkende bagplade, som man finder hos konkurrenterne.”
Redaktionelle noter
Philips har vundet 22 EISA priser i lige så mange år, herunder 2 Green Awards, 3 Innovation Awards og 17 TV of the Year Awards.
EISA Awards vælges årligt af paneler, der repræsenterer mere end 50 fremtrædende foto-, video-, -lyd og mobilmagasiner fra 20 europæiske lande. Alle paneler arbejder hver for sig, men er under kontrakt med European Imaging & Sound Association. De forskellige EISA Awards vil formelt blive forelagt Philips ved en ceremoni, der finder sted på IFA-messen i Berlin, Tyskland, i begyndelsen af september.
For flere informationer om fladskærms TV og lyd-og video produkter fra Philips, besøg venligst: www.cinema.philips.com eller www.sound.philips.com
For billeder eller testprodukter, kontakt venligst:
Martin Jensen hos Geelmuyden.Kiese, Tlf: 28 40 52 63, E-mail: mje@geelmuyden-kiese.dk
For mere information, kontakt venligst:
Max Hellström, PR manager, Philips Consumer Lifestyle, Tlf.: +46 8598 521 05 / +46 708 32 21 05,
E-mail: max.hellstrom@philips.com
Om Philips
Royal Philips Electronics of the Netherlands er et vidtspændende firma inden for helse og velvære, der fokuserer på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og belysning, integrerer Philips teknologi og design i løsninger med mennesket i centrum, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 116.000 ansatte i flere end 60 lande. Med en årsomsætning på ca. 23 milliarder euro i 2009 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive belysningsløsninger og nye belysningsapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velvære og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje. Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.com/newscenter, www.philips.dk og http://socialmedianewsroom.philips.dk.