Pir dine sanser og bliv forført at lyset!
Æstetiske og tekniske forbedringer i Philips suveræne Aurea-tv
Pir dine sanser og bliv forført af lyset!
Med æstetiske og tekniske forbedringer har Philips lanceret en ny version af flagskibet Aurea. Tv’et som med den lysende ramme
og Ambilight-baggrundsbelysningen giver dig en helt unik oplevelse.
Lækkert design vækker opmærksomhed
Det unika Aurea-design med de runde hjørner er blevet finjusteret. Billedskærmen er eksempelvis udført i ét stykke krystalglas, og den
smalle grå konturramme falder i med den hvide ramme, når tv’et slukkes. Og når det er slukket, kan du mikse din egen farve i
rammen og med baggrundsbelysningen til dekorativ illumination af stuen.
Et Aurea tv vil altid vække opmærksomhed – uanset om det er tændt eller slukket!
Bliv forført af lyset
- Den hvide ramme er udrustet med 156 eller 168 lysdioder afhængig af om det er 37” eller 42”. Dioderne, som har et særdeles lavt energiforbrug, styres af motoren, som også styrer billedet. Det betyder, at farverne på skærmen visuelt fortsætter ud på rammen og går over i baggrunds-belysningen. Det giver bedre dybdeskarphed, tv’et træder frem fra væggen og det er langt mindre anstrengende for øjnene at se tv i længere tid, siger produktchef Kim Johansen, Philips.
Og frem for alt er det en helt, helt unik oplevelse. Du bliver forført af lyset!
Forrygende teknik
Den første udgave af Aurea forbløffede markedet for et år siden. Det var rigtig godt – men den nye udgave er forbedret på en række områder. Først og fremmest motoren Philips Pixel HD Engine, som har en datakraft svarende til op mod 100 bærbare computere: Den beregner 500 millioner pixel i sekundet, og kreerer et superskarpt billede.
I kombination med en stribe andre teknologier gør det, at du får en kæmpe oplevelse i sofaen: 100Hz Clear LCD med en reaktionstid på to millisekund sikrer skarpe billeder af motiver i bevægelse, kontrasten på 30 000:1 giver de mest levende billeder med 2,250 trillioner farver, og der er Full HD-panel i opløsningen 1920 x 1080p.
Der er indbygget DVB-T og DVB-C-modtager (digitalt antenne signal og kabel-tv uden set top boks) med mpeg4-standarden, fire HDMI-indgange til eksempelvis dvd-optager og spilkonsol, og link til DLNA PC-netværk, så du på skærmen kan browse indhold på din pc. Glemmes skal heller ikke, at standby-forbruget er minimeret til 0,15 watt.
Få din egen hjemmebar med musik
Inde i rammen ligger 16 superhøjtalere med ”usynlig lyd” og på bagsiden er der to subwoofere. Lyden er rigtig god - vil du have en endnu større lydoplevelse, så har Philips designet en soundbar: Ambisound er navnet på en serie surroundanlæg, der udmærker sig ved ”kun” at bestå af en ”bar” samt en subwoofer.
- Ambisound fås i samme hvide farve som Aurea, og placeres på væggen under tv’et. Det giver 5.1 surroundlyd – helt uden baghøjtalere og kabler gennem stuen. En æstetisk, nem og lydmæssig god løsning, fortæller Kim Johansen.
37PFL9903H vejl. udsalgspris 24.999 kr.
42PFL9903H vejl. udsalgspris 29.999 kr.
For yderligere information, kontakt venligst:
Teknik:
Kim Johansen, Teknisk Support, tlf. 33 29 35 72 – e-post: kim.johansen@philips.com
Testprodukter, digitale foto etc.:
Informationschef, Erling Madsen, tlf. 33 29 35 36 - e-post: erling.madsen@philips.com
PR Assistent Marie-Louise Heegaard, tlf. 33 29 36 09 - e-post: marie.louise.heegaard@philips.com
Om Philips
Royal Philips Electronics of the Netherlands er vidtspændende firma inden for helse og velbefindende, fokuseret på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og lys, integrerer Philips teknologi og design i menneskecentrerede løsninger, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 128.000 ansatte i flere end 60 lande.
Med en årsomsætning på ca. 201 milliarder danske kroner i 2007 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive lysløsninger og nye lysapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velbefindende og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje.
Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.com/newscenter og www.philips.dk
Tags: