GameFly Streaming klar på Philips TV

Report this content

Philips TV’s nye partnerskab giver dig adgang til gaming uden en decideret spillekonsol – og i kombination med Philips’ unikke Ambilight-teknologi flytter det skærmens grænser.

Du behøver ikke købe en decideret spillekonsol. Du får nem adgang til et hav af kvalitetsspil. Og du får en enestående lysoplevelse.

Det er tre af de fordele, du får af det nye partnerskab mellem Philips TV og GameFly. Det giver nuværende og kommende ejere af Philips’ Smart TV og Android TV fra 2015 og 2016 mulighed for gaming uden at skulle købe en decideret spillekonsol.

Et udvalg på lidt over 60 spil vil i første omgang blive muligt at streame fra GameFlys skybaserede tjeneste. Det drejer sig bl.a. om efterspurgte titler som: Tomb Raider Game of the Year Edition, Batman: Arkham Origins, F.E.A.R. 3, Darksiders , Red Faction Armageddon, Lego Batman 3, Pacman Championship Edition, WRC4 – og mange flere følger efter i år.

Du får også en unik oplevelse med Philips TV’s baggrundsbelysning Ambilight, som benytter en stribe LED-lamper på bagsiden af tv’et til at projicere en glorie af skiftende lys, som matcher farverne på tv-skærmen, op på væggen bag tv’et. Den kraftfulde processor og store lagringsmulighed - som kan udvides – giver hurtig responstid og en behaglig, gnidningsfri spilleoplevelse.

Philips har indtil videre 21 tv-modeller fra 5500-serien og op, som understøtter GameFly-streaming app’en og yderligere 16 modeller opdateres i år..

GameFly kan gratis prøves i 15 minutter og ellers er abonnementsprisen attraktiv i forhold til at købe spillene enkeltvis: Family Pack og Gamer Pack koster 9,95 euro per styk per måned.

Familie-pakken indeholder nemme, familieorienterede spil, som også kan spilles af små børn. Gamer-pakken byder på spil med større udfordringer for alle aldre. Pakkernes indhold udskiftes periodisk i årets løb.

Du skal have en internet-forbindelse på 8Mbps til HD-opløsning og en forbindelse på 4Mbps til SD-opløsning samt en gamepad med x-input – fra et udvalg på fem modeller – som sluttes til tv’et via USB-porten.

Responsetiden er reduceret til 0.1 sekunder – og der er indbygget beskyttelse mod internet-problemer som pakketab, udsving i båndbredde og variable roundtrips. Gamere kan spille i timevis uden at blive afbrudt af reklamer, og de kan gemme deres spil og senere fortsætte på ethvert kompatibelt Philips TV eller enhver anden GameFly Streaming-kompatibel enhed.

Produktspecialist Mads Neumann Olsson fra TP Vision i Danmark siger om de nye muligheder:

- Det er endnu et bevis på vores bestræbelser på hele tiden at forbedre Philips Smart TV med nye og spændende tjenester. Det understreger, at vores Smart TV er en fortrinlig portal, der kan levere alle former for streamet indhold i høj teknisk kvalitet. Vores kunder kan være sikre på, at tv’et vil fortsætte med at blive udviklet efter de har købt det!

Om GameFly

GameFly arbejder sammen med kabel-distributører, hardware-producenter og medier for at give forbrugerne adgang til spilletjenester. GameFly bruger sin patenterede teknologi til at streame videospil fra førende udgivere som Warner Bros., 2K, Square Enix, og Capcom, via Smart TV, set-top-bokse og streaming-enheder. 

###

Teknisk ekspertise:
Mads Neumann
29 80 53 67
mads.neumann@tpv-tech.com

Pressekontakt:
Erling Madsen
40 59 57 00
philipstv@ajourpress.dk

Yderligere pressemateriale og informationer: http://www.tpvision.com/press-room/news-releases/press-releases.html

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Det er endnu et bevis på vores bestræbelser på hele tiden at forbedre Philips Smart TV med nye og spændende tjenester. Det understreger, at vores Smart TV er en fortrinlig portal, der kan levere alle former for streamet indhold i høj teknisk kvalitet. Vores kunder kan være sikre på, at tv’et vil fortsætte med at blive udviklet efter de har købt det!
Mads Neumann Olsson