Philips 55POS9002 vinder EISA-pris som Bedste Køb i OLED TV
15. august 2017 – Philips 55POS9002 er efter afstemning blevet kåret til Bedste Køb i OLED TV 2017 af European Imaging and Sound Association (EISA). EISA fremhæver, at Philips TV leverer en enestående teknik og ydelse til en fornuftig pris – og dermed skiller model 9002 sig markant ud på OLED-markedet.
Philips’ første OLED TV - den anmelderroste model 901F – følges godt op af 9002, som er den første model med Philips’ helt nye P5-billedprocessor. P5-processoren giver en markant forbedring i processorkraft, hastighed og effektivitet i forhold til forgængeren Philips Perfect Pixel Ultra HD.
EISA fremhæver især 9002’s fremragende billedkvalitet, det store farvespektrum, de fine detaljer, den sorte sort og bevægelses-skarpheden, som er et resultat af udnyttelsen af OLED-fordelene i kombination med P5.
EISA fremhæver også styrken ved Philips’ unikke Ambilight-baggrundsbelysning – uanset hvilken kilde der afspilles.
Henrik Kyhl, der er administrerende direktør i Norden for TP Vision, som er firmaet bag Philips TV, siger:
- Philips TV er kendt for at kombinere høj billedkvalitet med europæisk design, som mange lægger vægt på. Det er dejligt, at disse fordele atter påskønnes og vi er særdeles glade for, at vores 9002 får denne EISA-pris.
Anerkendelsen fra EISA er den anden pris, Philips 55POS9002 opnår i 2017, efter tidligere at være nomineret som et fremragende forbrugerelektronikprodukt i Red Dot Product Awards.
##
Yderligere informationer, billeder og video: http://www.tpvision.com/image-library/
Teknisk ekspertise og testprodukter:
Teis Jensen
21 24 82 74
teis.jensen@tpv-tech.com
Pressekontakt:
Erling Madsen
40 59 57 00
philipstv@ajourpress.dk
Om PHILIPS TV by TP Vision
TP Vision er en dedikeret tv-aktør inden for visuel digital underholdning. TP Vision koncentrerer sig om udvikling, produktion og markedsføring af tv-apparater, der bærer Philips-varemærket, i Europa, Rusland, Mellemøsten, Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay og udvalgte lande i Asien/Stillehavsområdet.
Det gør vi ved at kombinere vores designekspertise og innovative Philips tv-arv med den uovertrufne driftspræstation, fleksibilitet og hastighed, der er karakteristisk for TPV Technology.
Med denne kombination og stærke egenskaber bringer vi tv-apparater af høj kvalitet til markedet: Smarte og letanvendelige med sofistikerede stilistiske præg som nye materialer og »slim« design. Vi er engagerede i at skabe produkter, som giver forbrugerne en overlegen tv-oplevelse. Med Philips tv’er er TP Vision globalt førende på hospitality-markedet. TP Vision er baseret i Amsterdam i Nederlandene og er eksklusiv licenshaver af Philips tv-mærket i de ovennævnte lande. TP Vision er ejet af TPV Technology, som har hovedkvarter i Taiwan, og som er verdens førende producent af monitorer og LCD TV. TP Vision har tæt ved 2.000 ansatte rundt om i verden. www.tpvision.com
Android, Google, Google Play og andre navne/mærker er varemærker, som tilhører Google Inc.
Tags: