Philips Audio kommer med ny noise-cancelling hovedtelefon

Report this content

Fremragende audioydelse, noise-cancelling, komfort, design og konstruktion i høj kvalitet er nøgleordene for Philips PH805

  • PH805 leverer fremragende audioydelse inden for midtersegmentet af over-ear trådløs ANC-hovedtelefoner.
  • Advanced Digital ANC-teknologi gør, at PH805 kan præstere en enorm reduktion på 27db, som fjerner over 95 % af baggrundsstøjen.
  • Nem at betjene takket være touchstyring, fysiske knapper og stemmestyring.
  • Den smarte måde PH805 foldes på, gør, at det er én af de letteste modeller i kategorien      over-ear trådløs ANC.
  • Vejer blot 235 gram.
  • 40 mm højtalere i høj kvalitet leverer HRA-lyd.

Støjfri nydelse

PH805 hovedtelefonens Advanced Digital ANC-hybridteknologi anvender fire ECM-mikrofoner: To feed-back-mikrofoner inden i ørekoppen og to feed-forward uden på ørekoppen – som gør, at det er muligt at dæmpelyden op 27dB 95 % baggrundsstøjen elimineres.

Gadestøj, baggrundslyde, transportstøj eller menneskestemmer bliver alle reduceret markant eller helt fjernet. Ørekopperne har bl.a. ergonomiske ørepuder i blødt skum, som yderligere er med til passivt at dæmpe støjen.

Denne kombination af aktiv og passiv støjdæmpning fjerner uønsket støj fra omgivelserne, så brugeren får en støjfri nydelse.

Fuld kontrol

Ørekopperne har også både nemt betjente knapper og touchkontrol – ved at swipe op og ned på den højre ørekop kan du styre styrke og stemmestyringen, mens en enkelt berøring kan aktivere eller deaktivere ANC-funktionen eller slå Awareness Mode til, hvis du vil have mere af lyden fra verden omkring dig ind i ørene, samtidig med at musikken fortsætter med at spille.

Med knapperne kan du vælge mellem play, pause, spol fremad eller foretage et opkald.

Fremragende lyd

Lyden fra Philips PH805 er fremragende takket være to store, højkvalitets 40 mm neodymium højtalere, som leverer high resolution-lyd med en HRA-akkrediteret båndbredde fra 5Hz til 40KHZ. Det gør, at brugeren kan nyde musikken præcist som musikerne forestillede sig den, da de indspillede nummeret.

Let og smart

Trods den høje kvalitet og de mange features, så er PH805 én af de letteste modeller på markedet inden for over-ear trådløs ANC med en vægt på blot 235 gram. En unik, smart foldefunktion gør, at hovedtelefonen kan foldes kompakt eller fladt, så den er perfekt som ledsager på rejsen eller hvis den skal pakkes ned.

30 timers musik

Bluetooth 5.0 giver mulighed for trådløst at lytte til yndlingsmusikken; uanset om den ligger på en smartphone, tablet eller bærbar computer. Og i høj lyd kvalitet og fri for generende kabler.

Levetiden for en batteriopladning er imponerende 30 timer – mere end nok til selv den længste rejse. I øvrigt er der hurtigopladning, så du undervejs ved blot fem minutters opladning kan sikre yderligere to timers spilletid!

PH805 har et par ekstra, smarte muligheder: Du kan vælge at slutte til via et kabel eller anvende det medfølgende audiokabel, så du kan bruge hovedtelefonen uden at bruge af batterikraften - og til at slutte hovedtelefonen til flyselskabets underholdningssystem.

Alt i alt betyder det bedre musik med mindre generende støj, øget komfort og med fuld bevægelsesfrihed i et attraktivt, kompakt design.

 

Yderligere information:

Tekniske spørgsmål: Teis Jensen – 21 24 82 74 teis.jensen@tpv-tech.com

Pressekontakt: Erling Madsen – 40 59 57 00 philipstv@ajourpress.dk

 

Om TP Vision:

TP Vision er en førende forbrugerelektronik-spiller inden for visuel digital underholdning. TP Vision koncentrerer sig om udvikling, produktion og markedsføring af TV-apparater, der bærer Philips-varemærket i Europa, Rusland, Mellemøsten, Sydamerika, Indien og udvalgte lande i Asien/Stillehavsområdet, samt audioprodukter i hele verden.

Det gør vi ved at kombinere vores designekspertise og innovative Philips TV-arv med den uovertrufne driftspræstation, fleksibilitet og hastighed, der er karakteristisk for TPV Technology.

Med foreningen af disse styrker er vi i stand til at bringe høj-kvalitets TV på markedet: Smarte og nemme at bruge med sofistikerede design. Med Philips TV er TP Vision globalt førende på hospitality-markedet. TP Vision er den eksklusive licenstager af Philips TV til de ovennævnte lande og globalt for Philips’ audioprodukter.

TP Vision har godt 2.000 medarbejdere rundt om i verden og er 100 % ejet af TPV - én af verdens førende producenter af monitorer og LCD-TV - som står bag TV med Philips-navnet i Kina. De seneste år har TPV formået at øge sin vækst gennem stordriftsfordele og kernekompetencer inden for forskning og udvikling, produktion, logistisk effektivitet og kvalitet.

 

Indholdet i denne pressemeddelelse er gældende på det tidspunkt, den blev udsendt, men kan blive ændret uden varsel. Alle varemærker, som er nævnt, tilhører de respektive ejere.

Abonner

Multimedia

Multimedia