Danske Theo Jørgensen kåret til årets pokerspiller i Norden
Efter et 2010, hvor Theo Jørgensen havde et stort antal flotte turneringsresultater ved pokerbordene, kan den 38-årige pokerspiller nu kalde sig nordens bedste live pokerspiller.
I aftes var Nordens pokerelite samlet for at fejre PokerStars.com Nordic Poker Awards i København, hvor de bedste pokerspillere i Danmark, Norge, Sverige og Finland skulle kåres. Den garvede danske pokerspiller Theo Jørgensen hjemtog den måske mest prestigefyldte titel som Årets Live Pokerspiller på baggrund af en stribe flotte resultater i turneringer over hele verden.
’Sølvræven fra Greve’, Theo Jørgensen, havde som altid et skævt smil på læben, da han skulle udtale sig om sin titel:
- Jeg er normalt ikke typen, der går så meget op i, hvad folk synes om mit spil. Men jeg tager da titlen som et rigtigt positivt udtryk for, at jeg har spillet noget solid poker i den seneste tid. Så det planlægger jeg at blive ved med at gøre.
Det årlige kåringsshow fandt sted på natklubben Zen i Nørregade som en optakt til PokerStars.com EPT København, hvor der fra på mandag skal spilles poker om mange millioner. Ud over dansk hæder kunne det nordiske publikum også overvære priser blive vundet af norske og finske pokerspillere.
I kategorien Årets Præstation vandt Ilari Tahkokallio på baggrund af at have udvist utroligt fair play, da European Poker Tour var i Berlin. Ved én af de mest afgørende hænder udviste finnen utrolig sportsånd, da han lod sin italienske modstander vinde en hånd, der ellers kunne være erklæret død af ham.
Herudover vandt norske Andreas ’Skjervøy’ Torbergsen i kategorien Årets Online Pokerspiller, mens hans landsmand Kevin Stani tog sig af titlen som Årets Rookie for sit gennembrud ved EPT Tallinn.
Billeder fra Nordic Poker Awards og af Theo Jørgensen kan hentes til fri benyttelse af pressen her:
http://rcpt.yousendit.com/1050146141/bd3c08028b7406bdc7f4e2c9abc16e5a
For mere information, kontakt venligst:
Nikolai Gaardboe Johnsen, MSL
+45 23 32 11 63, nikolai.johnsen@dk.mslworldwide.com
Om Nordic Poker Awards
Nordic Poker Awards er et årligt tilbagevendende kåringsshow, hvor de bedste danske, norske, svenske og finske pokerspillere kæmper imod hinanden om den endelige hæder. Brugerne i hvert land nominerer én pokerspiller fra deres eget land i hver kategori. Blandt disse fire landes nominerede vælger en jury bestående af pokerjournalister fra hvert land de endelige vindere i hver kategori.
Værten for Nordic Poker Awards er verdens største pokersite PokerStars.com.
Se mere på www.facebook.com/NordicPokerAwards
Om Theo Jørgensen
Født 3. maj 1972 (38 år)
Kæreste og to børn på 2 og 5 år
"Har levet af at spille poker siden omkring år 2000. Jeg startede allerede i 6. klasse med 7 card stud, hvor nogle af de største bluffs var helt oppe over 10 kr. Jeg husker specielt et bluff på 16 kr. imod Bo, som var tæt på at få mit hjerte til at eksplodere."
Tags: