Ponsses nye skovningsaggregat til eukalyptusplantager
PONSSE PLC PRESSEMEDDELELSE, 19. MAJ 2026 kl. 09.15 (EEST)
SkovmaskinevirksomhedenPonsse udvider sit sortiment skovningsaggregater. Det nye PONSSE DH7 skovningsaggregat er designet til krævende skovning i eukalyptusplantager, hvor dets kraftige afbarkningsegenskaber muliggør høj produktivitet.
"DH7 tilbyder en mere effektiv og holdbar løsning til skovning i eukalyptusplantager. Vi har også udviklet det ud fra et driftsøkonomisk perspektiv: nem vedligeholdelse, bedre strukturel holdbarhed og forbedret brændstoføkonomi har direkte indvirkning på produktiviteten ved skovning,” siger Markku Savolainen, Product Manager for Harvester Heads hos Ponsse.
DH7-skovningsaggregatet kan bruges på Ponsse-skovningsmaskiner (Cobra, Ergo og Bear) og på bæltemaskiner.
Kundeorienteret udvikling med fokus på plantageskovning
Fremføringshastigheden på det nye skovningsaggregat er op til seks meter pr. sekund. DH7 leveres som standard med Opti 5G-datasystemet og OptiFeedControl-logikken, som forenkler styringen af skovningsaggregatet og afbarkningen af eukalyptusstammer.
Som ekstraudstyr fås en HH360-rotator, der muliggør ubegrænset rotation af skovningsaggregatet og dermed øger jævnheden i skovningen. Rotatoren forlænger også levetiden på tilslutningsslangerne yderligere.
"Den nye DH7 styrker Ponsses position som udvikler af skovnings løsninger til eukalyptusplantager. Det er vigtigt for os at være tæt på vores kunder i områder, hvor plantager er en vigtig del af skovbruget. Vi udvikler produkter, som giver klare, praktiske fordele i den daglige skovning,” siger Marko Mattila, Chief Sales, Service & Marketing Officer hos Ponsse.
Den tidligere Ponsse skovningsaggregatmodel (H7HD Euca) vil fortsat være en del af produktsortimentet, hvilket betyder, at kunderne kan vælge det produkt, der passer bedst til deres drift. Begge skovningsaggregater tilbyder pålidelig målenøjagtighed til professionelt skovningsarbejde.
Yderligere information til medierne:
Markku Savolainen
Product Manager, Harvester heads
Ponsse Plc
Tel. +358 40 542 4409
markku.savolainen@ponsse.com