mit.dk: Netcompany indgår samarbejde med PostNord Strålfors omkring digital post

Report this content

De mange nye muligheder for digital dialog i mit.dk gøres tilgængelig som en del af omnichannel-løsningen hos den nordiske leverandør af kommunikationsløsninger. 

Med mit.dk får virksomheder og organisationer adgang til en helt ny kommunikationsplatform, som gør dialogen mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder lettere og mere intuitiv. Fra 21. marts 2022 modtager alle borgere over 15 år digital post fra det offentlige og en række virksomheder i mit.dk. I den forbindelse har Netcompany og PostNord Strålfors indgået en samarbejdsaftale, så PostNord Strålfors kan sælge mit.dk’s services til sine kunder. Ligeledes bliver det muligt for mit.dks kunder, at anvende PostNord Strålfors’ services.

Der er helt nye muligheder for interaktion og digital dialog i mit.dk, som ikke bare åbner for at modtage og læse digital post på en brugervenlig platform. For eksempel bliver det muligt at betale regninger, booke aftaler, chatte med kundeservice, registrere forbrugsoplysninger og meget mere ét og samme sted – uden at skulle logge ind på andre sider.

PostNord Strålfors håndterer allerede mere end én milliard beskeder årligt som markedsleder inden for Customer Communication Management (CCM) i Norden. Nu får private virksomheder, organisationer og myndigheder også adgang til mit.dk via PostNord Strålfors’ omnichannel-løsning – og kan give deres kunder mulighed for at reagere på den digitale post.

Thomas Demant, Partner i Netcompany udtaler om samarbejdet:

”mit.dk har ambitionen om at øge det digitale engagement mellem virksomheder, organisationer og borgere ved at gøre det let og ligetil at foretage handlinger på den digitale post på tværs af virksomhedens selvbetjening og mit.dk. At PostNord Strålfors, som er en stor spiller i Norden, ser potentialet for bedre kommunikation og interaktion med mit.dk og derfor ønsker at tilbyde mit.dk til deres kunder, er vi rigtig glade for. Vi ser frem til samarbejdet og de mange muligheder det bringer med sig.”

Martin Nyberg, MD PostNord Strålfors Danmark siger om samarbejdet:

Vi ønsker at give vores kunder adgang til alle tilgængelige kanaler på markedet – så vi er glade for det nye samarbejde med Netcompany, som giver os mulighed for at udvikle vores tilbud til kunderne yderligere.”

Kontakt mit.dk
info@mit.dk
45+ 708 02 580

Kontakt PostNord Strålfors
Rebecka Mathers
media@stralfors.com
+46 8-508 830 00

Om mit.dk

mit.dk er en ny og fremtidssikret digital post-løsning, hvor alle borgere og virksomheder kan læse vigtig post fra både offentlige og private afsendere. Platformen åbner samtidig op for helt nye digitale samarbejdsmuligheder og interaktion mellem afsendere og modtagere af digital post. mit.dk er en åben og fleksibel platform, der spiller gnidningsløst sammen med virksomheder og organisationers egne selvbetjeningsuniverser. Løsningen samler al digital post ét sted og gør dialogen mellem virksomheder, sundhedsvæsen, organisationer og borgere levende og let. Alt sammen med fokus på en ekstraordinær brugeroplevelse og kompromisløs sikkerhed.

mit.dk er udviklet af Netcompany, som også er leverandør af ’Næste Generation Digital Post til den offentlige sektor. Netcompany har i dag over 6.500 medarbejdere med hovedkvarter i København samt kontorer i over 10 europæiske lande.

Om PostNord Strålfors:

PostNord Strålfors udvikler og tilbyder kommunikationsløsninger, som giver virksomheder med mange kunder og leverandører helt nye muligheder for at opbygge stærkere og mere personlige kunderelationer. Ved hjælp af vores digitale platform leverer vi sømløs kommunikation, uafhængigt af hvilken kanal modtageren foretrækker. PostNord Strålfors er en del af PostNord-koncernen, den førende leverandør af kommunikations- og logistiktjenester i Norden. PostNord Strålfors driver virksomhed i Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvor vores ca. 700 medarbejdere opnår en omsætning på SEK 2 mia. (2021).

Abonner

Multimedia

Multimedia