PostNord Strålfors og Tink indgår partnerskab om open banking-betalinger

Report this content

PostNord Strålfors, den markedsledende aktør inden for Customer Communication Management og nordens største distributør af fakturaer, har valgt Tink, Europas førende open banking-platform, som sin leverandør af teknologi til open banking-betalinger.

Tinks betalingsinitieringsteknologi vil gøre det muligt for PostNord Strålfors at tilføje banebrydende open banking-betalinger til sit nordiske Omnichannel-tilbud.

Med det nye partnerskab vil Strålfors og Tink ændre den måde, fakturaer betales og håndteres på i Norden. Målet er at skabe en unik brugeroplevelse ved at strømline betalingsprocessen for forbrugerne og reducere den tid og energi, de skal bruge på at være på forkant med deres økonomi. Samtidig sikrer det også, at det bliver nemt og omkostningseffektivt for den virksomhed eller fakturaafsender, der modtager betalingen.

"Vi er meget tilfredse med det nye partnerskab med Tink, som er den førende aktør inden for open banking- og konto-til-konto-betalinger. Vi håndterer hundreder af millioner fakturaer hvert år for vores kunder i Norden. Med open banking (PSD2) ser vi det som en naturlig udvikling af vores tilbud, at vi nu også kan tilbyde vores kunder enkle og brugervenlige betalingsløsninger, der opfylder lovens krav og er integreret i vores nuværende kanaler", siger Mattias Norén, Head of Strategy & Business i PostNord Strålfors.

Vegard Haveland, Tinks nordiske chef, tilføjer: "Vi er stolte af at indgå samarbejde med en af de førende på markedet i Norden og af at kunne levere en betalingsservice, der vil være et touchpoint for millioner af mennesker og ændre den måde, regninger og fakturaer betales på i hverdagen. Vi står ved et vendepunkt for udbredelsen af open banking-betalinger i hele Europa, og det er partnerskaber som dette med PostNord Strålfors endnu et bevis på".  

Pressekontakt:

Rebecka Mathers, Nordic Communication Manager, media@stralfors.com, +46 8-508 830 00

Linda Winder, PR & Communications Director, press@tink.com, +44 (0)7809265941

Om PostNord Strålfors:

PostNord Strålfors udvikler og tilbyder kommunikationsløsninger, som giver virksomheder med mange kunder og leverandører helt nye muligheder for at opbygge stærkere og mere personlige kunderelationer. Ved hjælp af vores digitale platform leverer vi sømløs kommunikation, uafhængigt af hvilken kanal modtageren foretrækker. PostNord Strålfors er en del af PostNord-koncernen, den førende leverandør af kommunikations- og logistiktjenester i Norden. PostNord Strålfors driver virksomhed i Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvor vores ca. 700 medarbejdere opnår en omsætning på SEK 2 mia. (2021). stralfors.dk

Om Tink:

Tink er Europas førende open banking-platform, der gør det muligt for banker, fintechs og startups at udvikle datadrevne finansielle tjenesteydelser. Tink giver via én API kunderne mulighed for at få adgang til aggregerede finansielle data, indlede betalinger, forbedre transaktioner, bekræfte kontoejerskab og skabe værktøjer til administration af personlig økonomi. Tink er tilknyttet over 3.400 banker, der når ud til mere end 250 millioner bankkunder i hele Europa. Tink er grundlagt i 2021 i Stockholm og blev et helejet datterselskab af Visa i 2022. Tinks 500 medarbejdere betjener mere end 300 banker og fintechs på 18 europæiske markeder fra kontorer i 13 lande. Vi driver den nye finansverden. Få yderligere oplysninger på tink.com.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia